Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/237

I—W 282 SØNDR—E BEBGENHUS Anm. Gaarde fra syd mod nord. Vasviken paa overgangen mellem 0ddadalen og Aakrefjorden. Skyld 2.22. To brug paa 1.11 hver. Paa en holme i det nærliggende vand ligger der en haug — sand- synligvis en gravhaug — der næsten ganske fy der holmen. Det yderste lag af haugen skal være liaard jord, det indre løs sand. p Espeland. Skyld 6.96,p ét brug. Her findes en del af sognets bedste furuskog. n Hi1dal. Skyld 23.26. Største brug 5.49. Nedenfor ved gaarden Sandven var der i HertZbergs tid en bautasten og en del gravhauge. Stenen paa Sandven blev borttaget i midten af aarhundredet. J ordal ved mundingen af Buerdalen. Skyld 22.93. De to største brug 4.s6 hver. FreimL Skyld 12.6o. To brug henholdSvis 6.s3 og 6—27. Eitreim ved Sørfjorden. Skyld 32.92. De fire største brug 7.v4, 7.v4, 7.82 og “7.oo. Digrenes. Skyld 1O.vs. Største brug 5.41. Her indtraf for henved 5O aar siden en paafaldende naturbegivenhed. Paa fjeldet ovenfor Digrenes lige under Folgefonnen ligger der et lidet vand. Paa vest— og sydsiden af vandet skyder Folgefonnen sine jøkler ned i dette. Paa østsiden er vandet begrænset af en fjeldkam, der rager mere end 5 meter op over dette. Gjennem en trang fure i denne 1jeldkam finder vandet sit udløb. Foran fjeldkammenS nederside (østside) lægger der sig om vin- teren en stor sneskavl. Paa en mild dag den 19de februar 1849 sprang dette vand pludselig ud af sit leie, væltede sig tillige med grus og sten udover den foran liggende klippekam, sopte Sneskavlen med sig og styrtede med en utrolig fart ned- over mod søen, idet vandet i en vid Strækning raserede elveløbet paa begge sider. Der skal nu atter være begyndt at dukke buske og græs frem paa den herjede strækning. Vandet har fra hin begivenhed faaet navnet Lause- vatnet. Man forklarer tildragelsen paa den maade, at der fra randen af Folgefonnen pludselig er styrtet ned i tjernet uhyre sneblokke, der har drevet vandet ud af sit leie. W I U11ensvang sogn. UllenSvang kirke, som ligger paa en moræne, der som et nes stikker ud i vandet, er en stenkirke med 720 siddepladse. Den er bygget mellem 1200 og 1309. Vestre indgangsdør er rigt forziret. I kirken findes endnu den gamle klæberstens døbefond. Kirken har en klokke med følgende indskrift paa latin: „Denne klokke er gjort til ære for den hellige FranciScus.“ Der findes paa klokken de samme vaaben og merker, —— blandt andre en kronet løve med en økse, — der findes paa Erik og Haakon Mag- nussens mynter. Foran kirken ligger en ligsten over en afdød prest Ogmund Kaaressøn. Han blev prest i 1306 og“var det endnu 133l. Kirken er undergaa-et en reparation i 1883—84. Gaarde fra syd mod nord. Paa østsiden af fjorden. .FresVik. Skyld l2.81. Største brug 6.Öo.