Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/238

UI;LENSvA1vG HEBRED. 233 Efter traditionen skal der paa Fresvik endnu leve ætlinger efter islæn- dingen Peder Samsonsøn, der i slutningen af det 15de aarhundrede ind- vandrede fra Island og bosatte sig paa resvik. Mælan“d, indre og ytre. Skyld 24.Y2. Største brug 6.o4. Hovland. Skyld 21.36. Største brug 5.31. W Her ligger en uldvarefabrik. Et sagn om, at Kristian den IV. skulde have været“paa Hovland, er lidet sandsynligt. Man kjender Kristian den IVdes reiser; men der foreligger intet om, at han paa nogen af disse har været i Hardanger. SekSe, øvre, midtre og nedre. Skyld 43.88. Største brug 3.6o. Denne gaard var afdøde professor Sexes fødested. Berven, øvre og nedre. Skyld 61.7ä. Største brug 6.9ä. . Ved gaarden Berven ligger en isoleret kolle, Bervehovden, omtrent 350 m. høi. Den ligger som en forpost mod fjorden skilt fra høifZjeldsmassen ved et trangt skar. Paa de kanter af denne kolle, hvor den er bestigelig, er der rester af mure oplagte af løse stene. Paa en kortere Strækning li ger Stenene endnu noksaa ordentlig-; paa de andre steder er de raset ned og ligger som levninger af røse. Murene maa være rester af en gammel bygde- borg. Ifølge provsten HertZbergs optegnelser var allerede muren for det meste nedfalden i tyveaarene, men den havde, heder det, fordum været 35 alen (22 m.) lang og 4 å 5 alen (8 m.) høi. Der skulde desuden være lev- ninger af en brønd i en indhuling i fjeldet. En indsænkning ifjeldet, hvori der fremdeles hyppig staar vand, tør være rester af denne brønd. Paa gaarden Berven er der et gravfelt. Ogsaa paa de søndenfor lig- gende gaarde findes hist og her rester af røser. Frøines. Skyld 8.4o. Største brug 2.vs. g I den svære ur nedenfor Frøines findes der en hule med flere side- gange mellem de store klip eblokke. Ifølge et gammelt sagn har en forbry- erbande havt tilflugtssted hen Ullensvang prestegaard. Skyld 16.12. Bruges saa godt som alt af presten. P I prestegaardens have findes der en af de største Taksuser i landet. Den er plantet af presten Atche, der 1757 blev ansat iher, Paa prestegaarden var der tidligere et gravfelt. Haugene er dog nu forsvundne. Der kan herske voldsomme storme i Ullensvang. Navnlig skal preste- gaarden og kirken paa grund af sin beliggenhed være udsat for disse. I 1705 blev saaledes hele kirketaget med spærrer, bjelker og murleier revet bort og slaaet i splinter. Ved samme leilighed gik ogsaa vaabenhuset med. En af de voldsomste storme, man har oplevet i UllenSvang, rasede i 1806. Den gang blev to bygninger paa prestegaarden flyttet fra sine pladse. et fjøs blev kastet overende og den ene fløi blæste af hovedbygningen. Bagefter fandtes Stumper af tagsten i tømmeret paa hovedbygningen, som gjennem bordklædningen var trængt ind i den, som om de havde været skudt ud af et gevær. Det var med nød og nep e, at provsten.HertZberg, der har skil- dret begivenheden, reddede sig med sin familie. Naar stormene begynder, skal døre og vindueslemmer maatte spærres, og vindens tryk paa huset skal, efter hvad prof. Hansteen fortæller i »Budstikkenx for 1822 (no. 79—8O), kunne åYrære saa sterkt, at stokkene i bygningen glider frem og tilbage over veran e. 0pedal. Skyld 58.so. Største brug 4.so.