Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/239

234 W SØNDRE BERGENHUS Anm. . Gaarden omtales i 1822 af prof. Hansteen som den største og høiest skyldsatte gaard i hele Hardanger. Den laa den gang under Lyse kloster. Paa .4upudal stod der i 131O en kirke, der blev nedrevet aa reforma- tionstiden. I kirken var en ligsten med runeindskrift over Si urd grynjulfssøn. Der er grund til at formode, at det er den samme Sigurd gBrynjulfssøn, der var lagmand i anden halvdel af 18de aarhundrede Ved kirkens nedtagelse blev stenen ført til Ullensvangs kirke. Et stykke af den kom til Bergens musæum. Paa gaarden var tidligere ogsaa et kloster eller rettere et hospitium under Lyse kloster. Her anlagde munkene en stor have. En del af gaarden kaldes endnu Munkegaarden. En kjælder under en af de nuværende byg- ninger skal være levnin er af det gamle hospitium. Her findes ogsaa en brønd kaldet munkebrønåen. Et senere sagn om, at den bekjendte apostat jesuiten Kloster-Lasse (Laurentius Nilssøn fra 0slo, en broder af 0slobispen Jens Nilssøn) skal have havt tilhold her i Kristian den IVdes tid for at arbeide for katolicismens gjenindførelSe, er i høiste grad usandsynligt; da han ikke kan ses at have været her i landet, siden han forlod det som yngling. Her findes et større gravfelt.— Der —.er endnu nogle gravhauge igjen. Et par merkelige runestene blev fundne her i 1891. Se-under fornlevninger. Kuldehul findes paa flere steder 1 Hardanger, saaledes i Ullensvan, Ulvik, Eidfjord og Røldal. Af kuldehul1ene er maaske de i Ullensvang ti merkeligste. Det største antal ligger ikirkebygden ved Ullensvang paa gaarden 0pedals grund i en høide af 1 a 200 meter over søen. Her er der en række af revner i fjeldet fra nogle centimet-ers til en halv meters bredde. Fra disse revner strømmer der ustanselig en kold luft ud. Indvaanerne paa de nærliggende gaarde har gjort sig disse kuldehul nyttige. Udenfor revner-ne har de bygget iskjældere. Kjælderne er almindelige boder reist af løse stene og forsynet med et skraatag af bord og en laasfærdig dør. I disse skur — der er paa 0peda1 10 af dem, der læner sig op til hvert sit kuldehul — opbevares kjød, melk, poteter og andre fødevarer, der skal bevares mod varmen. Skjønt hele eftermiddagssolen staar paa og opheder de aabne sten- væige, bevarer dog disse »iskjælderex stadig den samme lave temperatur, tak et være den kolde vind, der ustanselig strømmer ud fra fjeldrevnerne og fylder rummene. Poteterne skal endog undertiden ta e skade og faar en smag og et udseende, som om de havde været frosne. ’lgemperaturen var en sommerdag, da jeg maalte den, + 5 gr. Celsius inde i revnen, medens den i skuret foran denne var to a tre grader høiere. Ude var der samtidig — det var en overskyet dag —— + 15 gr. Celsius. Paa gaarden Aga ligeoverfor er der under Folgefonnijeldet et kuldehu1, hvor stortingsmand J . Agas hustru har maalt 3 gr. Celsius inde i revnen og 5 i det udenfor liggende rum, medens temperaturen ude samtidig var 25 gr. Celsius. Om vinteren skal temperaturen være den samme i hullerne som udenfor eller maaske snarere høiere. Paa Frøines, syd for Ullensvangs kirke, er der ogsaa kuldehuller. Ligesaa paa Bleie paa Vestsiden af fjorden samt i Huse i K1nservik. Kuldehul1erne i Ullensvang-I omtales første ang af prof. Chr. Smith, der nævner et af dem, som han saa un er en reise i gi-danger i 1812 (Stat.—top. saml. 2den del). LofthuS. Skyld 1—4.v6. Største brug 6.2s. Helland. Skyld 32.16. Størst brug 6.03. Her findes en gammel stue. — Vest for fj-orden: Maage. Skyld 23.99. De to største brug 8.0o og 7.94. Bleie, indre, midtre og ytre. Skyld 39.6å. Største brug 7.s6. “ Reisæter, søndre. Skyld 28.v2. De to største brug 8.16 og 7.o1. Maakestad. Skyld 39.9o. Største brug 5.14. -—.—thi ’