Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/243

238 SØNDRE BERGENHUS AMT. g I nærheden staar resterne af et stenkors. Det skal være reist over den under Aga omtalte ridder Sigurd Brynjulfssøn, der skal være druknet her. Da han endnu levede 3die marts 1293 under kong Erik Magnussøns regjering, maa det være skeet efter denne tid. T 1626 stod endnu korset uforstyrret. Det var 2 å 3 meter høit. Utne. Skyld 27.so. Største brug 4.vv. Ved Utne er der i henhold til kgl. Resolution af 14de Oktober 1885 bygget en ny kirke. Her er et mindre gravfelt. Det i nærheden liggende Thingvik har i sin tid været tingsted for Hardanger. En 2.2o m. høi bautasten, som tidligere stod her, er nu knust. Paa Utne findes en gammel røgstue, hvor der endnu i 1888 var røgovn. Langesæter, indre og ytre. Skyld 30.27. De to Største brug 7.19 hver. Her findes brynestenbrud. A Aarekvaale. Skyld 16.16. Største brug 6.9ä. Her findes brynestenbrud. Huse. Skyld 29.ä-z. Største brug ð‘.11. Lutre. Skyld 22—19 Største brug 5.es. HuSe i HuSedalen. Skyld 25.18. Største brug 6.6å. Paa gaarden findes der en meget gammel stue. Den har endnu ljoreP i taget, men røgovnen er borttaget. Døren er forsynet med rigt jernbeslag. Merkelige er de sænkninger i jordbunden, som findes tæt ved elven i furumoerne 10 minuters gang fra gaardene vaaningshuse. Her er en række kjedelformige, paa alle kanter lukkede, fordybninger i jordbunden paa 3O a. 4O meters gjennemsnit og 1O til 15 meters dybde. Rundt Kinservikbugten er der gravfelter. Paa Kirkenes ligger en stor- haug af svære stene. Ringøie. Skyld 22.1v. De to største brug 6.4o og 6.10. I vandet udenfor findes der rester af en stendæmning, der rimeligvis er levninger af en gammel mo1o. Paa gaarden er et betydeligt gravfe1t. Bu. Skyld 26.7—z. Fire brug henholdsvis 6.96, 6.81, g6.Ö8 og 6.42« — Gaarden ligger paa et nes bag furumoer paa en temmelig vidstrakt slette med udsigt til snefjeldene iEidfjord. Her findes cinders efter tidligere brænding af myrmalm. Nord for Utnefjorden og Eidfjorden. Lussand. Skyld 11.81. Største brug 5.87. Gaarden ligger overordentlig lunt til. Det skal have hændt, at man her har høstet to gange paa én sommer. Paa denne og omgivende gaarde er der levninger af nogle røse. Kvandal. Skyld 8.2o. Største brug 4.o0 Lige overfor Kvandal styrter fjeldet Oksen ret ned i Gravenfjorden i en flere hundrede meter høi hammer. Her ligger en udoverhæn ende helle, der kan ses fra fjorden. Den kaldes R1mehellen. Den er henve(§ 8 m. lang, 1.2ä m. bred og 0.15 t k. Man kan sidde skrevs over den med benene hæn- gende frit i luften. Der er indridset i den forskjellige bomerker og navne- bogstaver og et par runer og aarstallene 1701, 1796, 1850 og 1858. Efter- sagnet skal gaarden Kvandal trues med ødelæggelse, hvis stenen styrter nede i fjorden. Eierne af Kvandal gik, for at afværge ulykken, i sin tid ind paa at betale en afgift til Samnanger kirke. Afgiften skal fremdeles betalesr