Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/250

og her fyldt med væld1ge, graahv1de stene, som elven hm dag førte med sig. Den nye chausse, der var bygget fra fjorden af op til gaarden Tveit, er naar undtages den nederste k1lometer, fuldstændig udgravet og tilintet- gJort, og der er kun hist og her svage rester at se af den Efter katastrofen maatte en del af gaardene, navnlig Tveit, paa nyt skyldlægges o0— fik da betydelig afslag 1 sin skyld Selve Remb1sdalsskaakJe skal have fremkaldt et storartet skue, da flom- men stod paa idet vandet der brød sig frem under bræen, trykkede saa sterkt paa det ovenover liggende 1slag at der stod høie vandspring op af revnerne paa bræen DæmmetJern var efter beg1venheden sunket 40 meter, o dets bratte, nøgne vægge skal have frembudt et.storartet skue, idet is- b okkene som havde seilet paa Vandets overflade, havde lagt sig som et krystaldække rundt disse Storthinget har 1 1895 bevilget til en ca 4O0 meter lang tunnel gjen- nem fJeldet paa Remb1sdalsskaak ets nords1de for at skaffe Dæmmetjernet et sikkert og rummeligt afløb der an h1ndre lignende ulykker for eftertiden. Hære1dSberget mellem Maabødalen og S1modalen er t e1endommel1gt fJeld 1det det overalt hvor man ser det fra en høide, st1kker af mod de øvrige fJelde ved s1n nøgne graaskurede vegeta- t1onSløse overflade Hardangervidda vil blive omtalt nedenfor Hø1def0rh0ld 0n1naas,nord for S1modalsfJo1—den 1570 m. HardangerJøklen, nordøst for S1modalen l916 „ E1dfJord vand, „ B1ore1a ved foden af Vørmgsfossen Høl gaard 1 Syssendalen . „ .Maurset gaard 1 samme dal W . 744 „ Fagranuten. syd for Maabødalen . 1405 „ Hardangerjøklen kan ses fra Simodalsfjorden og er vistnok en af de høieste toppe i Norge, der kan ses fra selve fjorden. Høi- derne paa Hardangervidda vil blive omtalt nedenfor. EIVe. Bjoreia udSpringer under navn af Eitraelven sydvest for Høgeheia og løber i sydostlig retning ud i Tinhølen vand paa grænsen af Numedal. Derfra fortsætter den sit løb næsten i modsat retning gjennem Bjoreidalen, Syssendalen, Maabødalen og Eidfjord vand og falder ud i bunden af Eidfjord. Længde 63 km. Den danner nedenfor gaarden Høl en af Norges berømteste fosse, Vøringsfossen, der med en betydelig vandmasse styrter 16 —lodret ned i en afgruud omgivet af sorte, 1odrette og ud- overhængende fjeldsider. Umiddelbart ovenfor danner elven et andet lodret fa1d, der har en anSelig høide; men dog er lidet i sammenligning med Vøringsfossen. A E11)FJoB1) HEBBE1). 245 e, C — . e . . . . . . (‘Se forøvrigt Bergens turistfdrenings aarbog for 1894—95). . . e C “ ........ “ . . 13 “ “ “ . . 468 „ ’ ..... 667 .„..3..—M Som Vøringsfossens opdager regnes professor Hansteen Naturligvis -kjendte de omboende den før; men almenheden vidste intet om den, før professor Hansteen paa en reise over Hardangervidda i 1821 fik se den og omtalte den offentlig. Den har dog ogsaa tidligere været nævnt I en indberetning af 1744 nævner saaledes presten Schnabel som de største fossefald i Hardanger: VG1gf0S8eH, Schytgedalsfossen, Rembisdalsfossen og VViiringfossen. Hansteen gjorde, da han var paa stedet, et oven-slag over fossens høide,