246 SøN1)BE BERGENHUS AHT. hvorefter denne skulde være 27O m., et overslag, som altsaa senerehen har vist sig at være altfor høit. Professor Hanst-een foretog sine beregninger paa den maade, at han fra høiden af fjeldet kastede stene ned og lod en af sine ledsagere følge stenen med øinene og se, naar den faldt i vandet neden- for fossen. Samtidig fulgte professor Hansteen med paa uret og beregnede høiden efter den tid, som stenen brugte for at naa Vandets over-flade. Han stod imidlertid betydelig høiere end et øverste af fossen og maatte aaledes ogsaa kaste stene ned i elven ovenfor fossen og beregne afstanden fra dette sted og til det, hvor han og hans ledsager stod. Denne høide trak han nu fra de1à samåede høide og gjorde yderligere et par afdrag, blandt andet for luftmo stan en. Naturli vis var’denne metode yderst usikker; blandt andet var det ikke sikkert, at den mand, der skulde signalisere, naar stenen naaede vandet, ’orde dette tilstrækkelig nøiagtig-. Den paalideligste maaling, man har, er dem som eieren af hotellet oven Or fossen, Ole Garen, med livsfare foretog for no le aar siden. Han lod sig ved hjælp af et taug fire nogle hundrede fod må over bergskrænten fra Fosli side, klatrede saa videre ned paa nordre side ved fossen, omtrent 3O meter. Han havde en sten, hvorpaa han havde nøstet omtrent 400 meter sterkt snøre. Medens han holdt fast i den ene ende, kastede han nøstet udover. Dette gik med sin anden ende og den deri fastg:jorte sten lige til foden af fossen. Han k1atrede derpaa opover i høide med det øverste af fossefaldet, og trak derpaa i snoren, medens en mand med kikkert stod paa den modsatte side og gav tegn, naar stenen forlod bunden, hvilket tydelig kunde sees, da der endnu var sne i bunden af Vørin sfosj uvet. — (Medde1t i turistforeningens aarbog for 1893). Hotellet ved Vørin sfossen er en stor toetages bygning, der ligger straks ovenfor fossen. faar man paa sin vandring til foden af fossen kom- mer op i det øverste af Maabødalen ser man bygningen ovenfor fossen. Det ser ud, som om den laa lige ud paa fossestupet, og den tager sig over- ordentlig malerisk ud. Bjoreia modtager flere stilløb.= De vigtigste er Leira, der kommer fra vandene og fjeldene syd og sydost fra Hardangerjøklen. Den falder i BjÖreia 9 a 10 km. ovenfor Vøringsfossen. Længde 26 kilometer. Isdøla, der kommer fra Hardangerjøklen og falder i Bjoreia. straks ovenfor Vøringsfossen. Længde 20 km. — Veigelven, der udspringer syd for Haarteigen og først løber i sydostlig retning, derpaa mod nord gjennem Veigdalen og Hjelmo- dalen og endelig falder i Eidfjordvand. Længde 43 km. Den danner en meget stor fos, Valurfossen, der hverken ihenseende til høide eller vandmængde staar meget tilbage for Vøringsfossen, og som er betydelig bredere. Blandt andre tilløb modtager denne sidste elv to km. syd for Hjelmo gaard Ve dalselven, der kommer fra Dyrefonnen. Den dan- ner, kort før den falder i Veigelven, Vedalsfosssen, der falder ned i en yderst trang, høitliggende kløft. Fossen, der sees fra Hjelmo- dalen, skal være høiere end Vøringsfossen, men har ulige mindre vandmængde. Af andre vasdrag i herredet kan nævnes: Simoelven, der har sine kilder i Hardangerjøklen, gjennemstrømmer Rembisdals- vand og Simodalen og falder i Simoda1sfjorden. Vasdragets længde, regnet fra den længste kildeelv, er 25 km. Den danner, idet den
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/251
Denne siden er ikke korrekturlest