Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/253

248 Søm)BE BERGENHUS AHT. sydlige ende. Veien er langs vandet næsten i hele sin længde sprengt ind i fjeldet. Her findes to heltunneller paa henholdsvis 24 og 27 m. og en halvtunnel. Mellem gaardene saavel paa nord som sydsiden af vandetgaar der kjøreveie til husbehov. Under veiarbeidet paa denne strækning skal man engang med et enkelt mineskud med 22 ki1ogram dynamit have sprengt ud 5000 kubikmeter sten, der styrtede ned paa det isbelagte Eidfjor vand. Isen sprengtes paa lange strækninger og vandet skyllede op over landet til en høide af6 m. Paa det sted, hvor Stenene styrtede i søen, sprøitede der umiddelbart efter en 85 m. høi vandsøile opover fjeldsiden. ‘ ’0pigjennem Maabødalen til foden af Vøringsfossen aar der nu ridevei. Det øverste parti af veien er anlagt af den norske turist§orening. Kort før man naar foden af Vøringsfossen, tager stien af opover fjeldet til Syssendalen. Før gik veien op paa fjeldet længere nede i Maabødalen ad de saakaldte MaabøgaIder. Denne vei bestod næsten i hele sin læn de af trapper lagt opover i ZigZag af stenheller. Man kunde til nød fare im med hest, men tungere varer maatte bæres paa menneskerygge. Saaledes —beretter fru Magdalena Thoresen, hvorledes bønderne i Syssendalen, naar de skulde bringe lig ned for at begraveS, bar kisten skiftevis paa ryggen Professor Hansteen fortæller i sin reiSebes1krivelse fra Hardanger (Budstikken for l822), at en dalevende mand havde forsøgt at staa galderne ned paa ski. Han slap fra forsøget med livet; men Skierne knækkedes. s 2) I Simodalen har der fra Søen gaaet god bygdevei op til gaarden Tveit. Denne„ vei er dog nu næsten ganske ødelagt ved den sidste oversvømmelse af elven. G Merkelige gaarde og steder. — Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 5 skyldmark eller derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 850O kr. eller mere. A (Sognet skreves i ældre tid Eiðajî’jarðar sökn eller Lægreiðs sökn efter kirkestedet gaarden Lægreid). “ Eidfjord kirke er en stenkirke, opført antagelig i slutningen af det 13de aarhundrede. Antallet af siddepladse kjendes ikke. Kirken var indviet til apostlen Jakob. Den tarvelig udførte alter- tavle er malet 1765 af student, Senere residerende kapellan i Lier M. Schnabel, søn af presten Schnabel i Graven. —Den ene af klok- kerne er fra 1502. Et røgelsekar af kobber er fra det 14de eller 15de aarhundrede. Døbefonden, et par lySestager m. v. er fra det 17de aarhundrede. Foran alteret laa forhen en gravsten, hvor- paa blandt andet stod: Her hviler Ragna AaSolfsdatter, som lod gjøre denne kirke. — Der gaar endnu i bygden en del sagn om denne Ragna, »Rike-Ragnac eller »Ille-Ragna« kaldet. Paa deres troværdighed er dog ik e meget at bygge Gaarde nedenfor Eidfjord vand. Lægreid (var i det 17de aarhundrede delvis prestegaard). Skyld 27.ðo. Største brug 6.o2. Øvre Lægreid anføres i 1661 som adelig sædegaard tilhørende Karen Mouat. I uren ovenfor gaarden er et kuldehul, foran hvilket der er bygget en