Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/255

250 SØNDR‘E BERGENHUs Anm. antagelig i en høide af mindst 3 a 400 meter over søen. Hvis beboerne ikke vil vælge en lang og yderst besværlig vei over den 1600 meter høie Oninaas til 0safjorden, har de ingen anden adgang til gaarden end op fra SimodalsiZjorden. Den sti, der paa dette sted sner sig op ad det steile fjeld, bestaar gaa lange strækninger af smale og bratte stentrapper. Paa andre steder er er lænet korte træstiger op mod fjeldsiden— for at lette passagen. Paa et sted er der slaaet jernbolter ind i det stupbratte svaberg og herover lagt en bro af et par træstammer. Veien er paa man e steder saa smal og brat og fjeldsiderne saa steile, at den for folk, der ik§e er svindelfrie, er ubehagelig at gaa. Ad denne sti bærer gaardens folk ikke alene sine varer, planker, bord, tømmerstokke o. s. v., men der transporteres, saa utroli det end kan synes, kreaturer op og ned. For at faa en ko op eller ned, §xræves der dog 2 a 3 mand med taug og liner. Naar veien skal passeres ved vintertide eller om vaaren, naar der er issvul, maa der altid gaa et par mand sammen med økse og taug ganske som ved tindebestigninger. Et stykke længere ude ved fjorden ligger en sæter, Skaarsæter, der nu er forladt, fordi veien for 20 å 30 aar siden rasede ud, hvilket gjorde adgangen for vanskelig for større kreaturer. Nu bruges sæteren kun til beite for sauerne. Tæt ved gaarden Kjeaasen rager der fra den bratte fjeldside op en syls ids top, der kaldes Jutle. Fjeldspidsen, der ved roden ikke er mere end nogle faa meter i gjennemsnit, er 20 å 3O meter høi. Skaar, østre, ved nordsiden af Eidfjord. Skyld 13.02. Største brug 3.12. Til denne gaard, der ligger høit oppe paa iZjeldskraaningen, plejer man at vinde Varerne op med taug. Dette sker dog kun for bekvemheds skyld, da der gaar god kreaturvei op fra vandet til gaarden. I—Iardangervidda. Her omhandles kun den del af vidda, som hører til Bergens stift. l Den del af det til Bergens stift hørende parti af Hardanger- Vidda, der ligger øst for Veigdalen og de fjelde, der begrænser den, er af samme natur, som den del af Vidda, der hører til Kristiania stift, et bølgeformigt heielandska„h. med isolerede ko1ler, jevne, mildt- skraa-I“1îende rygge og vide, aabne, lidet udprægede dalfører. Dog danner det aller „uǫ1àd1;g§te„part1„ unde1:ǫ.„eHm“(ianger„;øk1en en undtagelsel;“ Her har fjeldene en mere steil karakter, og dalens er trangere. Ogsaa andre steder paa Vidda, navnlig ved dens yderkanter, kan der findes meget trange skar. Saaledes er Drølstølgjélet, syd for Bjoreia paa overgangen til Hjelmodalen, bekjendt som et meget trangt skar. Æ lgttekarakterþar trakterne om Tinhølen og Lange- søen og Bjørnesfjorden, dei? delvis hører til Bergens stift, delvis til Kristiania stift. Hele dette parti danner et umaadeligt bækken, der begrænses af fjeldene syd for Bjørnesfjorden, Skræken, Rau- helleren, Holmetjernnuterne, SkaupSjønuten og StikStunuterne. Dette bækken staar i nord og syd i forbindelse med Nord- mandslaagens vide bækken, men er skilt fra dettes midtparti ved en fjeldryg. Vest for Nordmandslaagen hæver der sig en række af bratte koHer. Hinsides disse antager Vidda en anden karakter Den bliver mindre mild, jordbunden bliver mere stenet, bæknerne ““““—.—sag