Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/258

EI1)FJoR1) HERRE1). “ 253 Fra Løkedalsnuten, vest for Nordmandslaagen, faar man en ypperlig udsigt over de store søer paa den østlige del af Vidda. Man ser Tinhølen, Nordmands1aagen, Langesøen og Bjørnesfjorden. Endvidere ser man Skræken- fjeld, Rauhelleren, Holmetjernnuterne, Stikstunuten, fjelde mellem Skurdalen ogkUstedalen, fjelde ved Laa.geliberget, fjelde i Hol, Hallingskarven, Hardanger- jø len, RembisdalsfZjeldene, Vasfjæren, Haa.rteigen, Solfonn, Nupseggen, Saur- flot, fjelde hinsides Grungedal, fjelde ved Mjøsvand og endelig Gausta og andre fjelde i Tin. Elve. En af Skienselvens ki1deelve, Kvænna, har sit ud- spring og 32 km. af sit løb paa Hardangervidda. Den udspringer paa Ko1fjeld og gjennemstrømmer Krokvandene og Sandvand og falder derfra i Mjøsvand i Telemarken. Kolfjeld er et myrlændt høidedrag, der danner vandskil1et mellem elve, der gaar i de forskjelligste retningen I nærheden af KolfZjeld udsprin er Kvænna, der rinder mod øst; Røldalselvens kildeelv. Valledalselven, der rinder mod syd; Tysseaaen, der rinder mod vest og falder i Sørfjjorden, og Veig- elvens kildeelv, Grønaaen, der rinder mod nord og falder i Eidfjord Laagen udspringer Sydvest“ for Nordmandslaagen, gjennem- strømmer denne Sø og overskrider derpaa Buskeruds amts grænSer. Længde inden amtet 22 km. Ogsaa Laagens bielv, Heiernelv, har sine kilder og nogle km. af sit løb i S. Bergenhus amt. Vande. Paa Hardangervidda findes der et meget Stort antal vande, hvoraf enkelte af betydelig størrelse. Nedenstaaende er de største. Nordmandslaagen, der ligger paa grænsen mellem UllenS— Vang og Eidfjord herreder, er 10.63 km.2 og det største vandi amtet. Regner man til Nordmandslagen Laken, der staar i umid- delbar forbindelse med denne sø, bliver fladeindeholdet for begge vande tilsammen 12.48 km2. Kvænsjøen. syd for Nordmandslaagen, 6.ä3 km.2, store Bjørnevand, syd for Kvænsjøen, 3.oÖ km.2 Tin- hølen vand, nordoSt for Nordmandslaagen, 3.8V km.2 Dragøina vand, paa grænsen af Hallingdal, l.80 km.9 Kinsekvolvvand, paa den vestlige del af Vidda, 7.Ö5 km.2 Vendevand, vest for Kinse- kvolvvand, 2.51 km.2 Bersaavand. syd for Vendevand, 1.98 km.2 Langevand, syd for Bersaavand, 2.32 km.2 og Bredevand, øst for Langevand, 2.10 km-.2 Ingen af de andre vande naar op til 2 km.2 Fisket. Nordmandslaagen og størstepa1—ten af de øvrige vande paa den østlige del af Hardangervidda er udmerkede fiSkevande, hvor der gaar V§lL0.IÎ „„Ǫg fed fjeJ.dørret. Flere af vasdragene i den vestlige del skal derimod være ganske blottede for fisk. Heller ikke vas- dragene i det nordligste parti skal være E synderlig rige paa fisk. Se forøvrigt om fiSket under de angjældende herreder. Myrer. —Der findes betydelige myrstrækninger paa den østlige del af Vidda. De største myrer ligger ved Skulevikaaen, vest for Halnevand, i Bjoreidalen, omkring Eitraelven, vest for Tinhølen, nord og vest for Trondevasnuten og langs NordmandslaagenS nord- side, paa høiderne mellem Nordmandslaagen og Kvænna, langs Krokvandene i Kvænnas dalføre eg paa store og lille Kolfjeld, vest for KvænnSøen. Torvmyre findes der kun lidet af, hvorimod der paa de fleSte myrer er gode beiter. p