Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/260

-.; EI1)FJoB1) HEBBE1). 255 Helvedesnuten, sydost for Hardangerjøklen, ligesaa ved Finsevand, i Bjoreidalen, paa Hallesæter syd for SySsendalen, og ved Fonnestølen, nord for Kinsekvolvvand. Ogsaa dolke og spyd er fundet paa Vidda. Vaabnene skriver sig enten fra middelalderen eller maaske fra vikingetiden. I middelalderen spillede vistnok renjagten en stor rolle paa disse kanter. Der fortaltes saaledes, at da en mand ved gaarden Strand i Hol, der foruden gaarden havde jagtret ved Krækjavand, døde, og arven skulde deles, foretrak hans ældste søn at tage jagtretten ved Krækjavand fremfor gaarden. Ogsaa fra Thelemarken kjendes tilsvarende træk fra rensdyrjagtens historie. Der er ogsaa fundet et par skiferpile paa Vidda. Det kan være muligt, at disse skriver sig fra stenalderstiden; men da de skal være fundet sammen med jernsager, er der ogsaa en mulighed for, at skyttere fra en senere tid i mangel af jernpile har grebet til den udvei at gjøre sig skiferpile for tilfældet. Nu er jagten efter vildren paa Vidda saa godt som ophørt. De er dels udryddede, dels er de forsvundne. efterat man har faaet t “ “ eo.„paa„„Yid.da— Derimod skydes der adskillig hvidræv, hvoraf der skal findes et stort antal. De holder til i de saakaldte mjølrakkehauge, sand— eller grushauge, hvor de graver sig ind. Lige indtil 1O0 hvidræve skal kunne have sine huler i en saadan mjølrakkehaug.— 1 g D I tidligere tider ansaaes farten over Vidda for at være meget farlig. Peder Olausen, der skrev i 1632, fortæller saaledes, at det var forbudt at fare over fjeldet mellem 24de august og 8die mai, for at ikke de veifarende skulde blive overfaldt af sne eller forvi1des og blive borte. Det er vel lidet troligt, at dette forbud blev respekteret. Paa flere Steder af Vidda er der minder om udvinding af myrmalm. Saaledes findes der paa Steinstølen i Fljodalen, øst for Veigdalen, store hobe af cinders. Det samme skal være tilfældet paa Berastøl og paa Halleskar iden nordenfor liggende dal. Ogsaa paa sæteren Fivlingen paa fjeldet vest for Eidfjordvand skal der være store hobe af cinders. Ligesaa i nærheden af Kvænna. Dette er ikke det eneste tegn paa, at bebyggelsen i den hedenske tid tør have gaaet helt op til de steder, hvor disse sætre nu ligger. Paa Berastøl findes der saaledes flere gravhauge, og i en af dem er der blandt andet fundet et yngre jernalders sværd, som nu er paa universitetets samling, Her skal ogsaa være sikre spor efter gamle tømmerbygninger. Ogsaa Ved Halleskar er der hustomter. Paa Øien ligeoverfor Berastøl findes ogsaa gravhauge. Her er ligeledes fundet et yngre jernalders sværd, der er paa Bergens musæum. Ogsaa paa Steinstølen er der et par gravhauge. Her er ogsaa kulmiler. Ved Sandhaug ved Nordmandslaagen er der fun- det et sværd. Ved Grøndalsvand, syd for Haarteigen, ligesom flere andre steder paa Vidda, vælder der store mængder jernoker frem langs foden af fjeldet. En mand fra Ullensvang slog sig for nogle aar