Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/266

ULVIK HEB“B1:1). — 261 og bredde, nogle ganske grunde og fyldte med ur, andre meget dybe, enkelte ganske smale, andre et par meter brede eller mere. Et ar steder er der lagt heller over som broer. Revnerne har en paafaldendIe lighed med de revner, som danner sig i bræer-ne. og det ser nærmest ud, som om det øverste lag af fjeldet holder aa at sige ud paa grund af sin egen vegt. For ukjendte folk vilde det være fgrbundet med den største livsfare at aa fra 0seskavlen til 0sasæteren, efterat mørket er faldt paa. For 80 aar siden skal det være hændt, at en unghest styrtede ned i en af revnerne. Det var umuli at komme den til hjælp, og dens døde legeme ligger endnu dybt nede i fje?dets indre. Vest for disse svaberg reiser VasfZjærens bratte skraaninger sig. Langs disse gik den gamle driftevei fra Ulvik ind over fieldet. Man kan med øiet ihele dens længde følge veien, der skraaner opover den nøgne fjeldside. Her havde det ogsaa været tanken at lægge bergensbanen, hvis Ulviklinien var bleven valgt. Tæt ved 0sasæteren ligger et lidet vand i en tragtformet fordybning Blandt de talrige. høitliggende dale, der findes i det her om- handlede fjeldparti, kan fremhæves det øverste af Rembisdalselvens dalføre mellem Rauhaug. Svartranden og Ravneberg, samt Moldaa- dalen og Ustekvei.kas dalfører mellem 0seskavlen dg Hardanger- jøklen i syd og Skomaahøiderne, Vargebræen, Hallingskarven og andre bræer mod nord. Her skal Bergensbanen gaa. Begge de sidstnævnte dale — og navnlig Moldaadalen — er overmaade vilde og trange. Paa overgangen mellem Hallingskeiet ved Moldaadalen og Osasæteren ligger der et skarv, der ser ud som en lerhaug indsprængt med kampe- stene. Den tilsyneladende lerhaug er imidlertid haardt fjeld. Hallingskarven, der ligger nord for UstekVeikas dalføre, er en 34 km. lang og meget høi, fordetmeste bræfyldt fjeldryg med steile styrtninger, hvoraf omtrent 10 km. ligger i Bergens stift, resten i Buskeruds amt.. Vargebræen, der ligger lige vest for Hallingskarven, er en høi, isoleret top, der falder steilt af til alle sider. Partiet nord- vest for Hardangerjøklen danner vandski1let mellem Aurland i Sogn, Hallingdal, 0Sa og Eidfjord. Ogsaa det øverste af Raund alelvens dalføre med 0psetstølen og Slon- dalsvand hører delvis til Ulvik. De vil blive nærmere omtalt under Voss. Partiet mellem 0safjord og Eidfjord er omtrent af samme beSkaffenhed som de øvrige fjeldpartier paa denne Strækning Det er alt omtalt under Eidfjord.“ HøideforhoId. I fjeldpartiet nord og øst for Osafjorden. Langevand mellem 0Safjorden og Simodalen . 1095 m. Hardangerjøk1en .......... 1917;, Saata, nord for Finsedalen ....... 151—5 „ Finselægret i Finsedalen .... . 1210 „ n Vargebræen .......... . 1682 „ Tangevand, nord for Hardangerjøklen . . . 1291 „ Skomaanaaset paa grænsen af Aurland. . . 1628 „ Laaghellervand, syd for Skomaanaaset . —. . 12O0 „ Storhaugene .......... . 1409 „