Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/272

ULVIK HERBE1) 267 I lige linie fra Solskinstjernet og ned til elven er der et opkomme, der sender sit Vand ud i elven. Ovenfor dette opkomme fryser elven som andre elve; men fra det sted, hvor opkommet har blandet sit vand med elvens og ned til dens udløb i fjorden, fryser den aldrig. Kun rundt fremstikkende stene kan der i kolde vintere lægge sig en del is. En af de før-ste, der henledede opmæ“—ksomheden paa fænomenerne i Osafjorden var presten HertZberg i Ullensvang. Var-men i hullet er behage- lig, si er HertZberg, og ikke saa trykkende som almindelig sommervarme. gm So1skinstjernet fortæller han, at det i sommeren 1823 re ede meget, uden at tjernet viste sig. Først om høsten, da veiret begyn(å-e at blive godt, kom det frem. Omtrent 2 mil fra gaarden 0sa skal der i fjeldet findes revner-, hvori bække forsVinder. Han sætter dette fænomen i forbin- delse med Solskinstjernet og det nærliggende opkoVnme. Han omtaler for- øvrigt fænomenerne vidtløftig i Magazin for naturvidenskaberne, 7de bind. Omtrent 1O km. nordost for 0sa gaard er der en halv Snes jættegryder, der ligger omtrent 800 m. over havet. Deres dybde er fra 4 til 9 meter og gjennemsnittet fra 2 til 7 meter. De ligger paa et nes, der springer frem mellem to elve, omtrent 80 m. fra hver af dem. Elvene gaar nu 1 render, der ligger omtrent 20 m. lavere end jættegryderne. I Norddalen, 3 a 4 km. ovenfor 0sa, findes der et par jernkilder. SygnestVeit. Skyld 6.29. De to største brug 2.98 hVer. I den nærliggende ur findes en temmelig stor hule, der kaldes Sygnes- tveitkirken. Hulen er stor nok til at rumme 3O a 4O mennesker. Dens indre har en vis lighed med en kirke. I baggrunden er der et mindre rum, der svarer til koret i en kirke, og paa den ene side ved udgan en af dette er der en forhøining, hvorpaa der ligger en større sten, der kaldes prækestolen. Kirkens tag er hvælvet. Der kommer lys ikke alene gjennem indgangen, der er ganske snever, men ogsaa gjennem et hul i taget Der er ogsaa et Pag mindre grotter, der svarer til sakristier. Fra en a disse er der udgang 1 et rie. Forn1evninger. Følgende antal af oldfund er gjort i herredet: G Fra stenalderen ..... 4 „ broncealderen ., . . 1 „ ældre jernalder .... 3 „ yngre do. “ .... 25 Fra stenalderen og ældre jernalder er fundene ikke mange, hvorimod der er mange fund fra vikingetiden. Paa gaarden SySen blev der i begyndelsen af aarhundredet fundet en sVærdknap af guld fra yngre jernalder. Paa Vambeim blev der i 1847 i en gravhaug fundet vaaben og smykker,— der var ualmindelig smukt udarbeidede i keltisk stil. Fundet var fra yngre jernalder. I 1890 blev der fundet en samling af økser, ligeledes fra yngre jernalder, paa gaarden Skeie. Fundet var ikke et gravfund; men økserne var nedlagt for at gjemmes. Det fund, der er gjort fra bronce- alderen, er et sværd, der i 1820 blev fundet i en bjergkløft. Fundet er forsaavidt merkeligt, som klingen har en egen form, som ikke ligner formen paa de andre sværdklinger i norden, men derimod lminder om gamle sVærd fra Ungarn, Schweitz og det østlige Frankrige