272 SØNDRE BERGENHUS Anm. Vangen kirke. Langs Gravenvandet er veien tildels sprængt ind i fjeldet. Kort før man naar grænsen af Voss, sner veien sig op ad fjeldet i talrige Slyngninger. “ Passagen var her i ældre tider meget vanskeligt I en gammel beskri“ velse over Bergens stift fra 1714 skildres den saaledes: Ved skjærvet i Graven er der en farlig passage, hvor man sjelden kan —komme frem med hest, med mindre man med reb lader hesten hidse ned over fjeldet. Om sommeren kan man dog over k1even med fare og besværlighed komme ned med hest. »Hvis man falder,( heder det videre (her menes rimeligvis om vinteren, naar der er is og sne), 1er intet andet haab tilovers end at gjøre et 1uftspring ud over klipperne, hvor man siden kunde vorde opsanket i mange tusen stykker«. „ 2) Fra Graven kirke til Ulvik kirke gaar en bygdevei, der trods den sterke Stigning kan kjøreS. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 7 skyldmark eller mere og som altsaa skulde have en salgsværdi af 12000 kroner eller derover. Graven (Skreves i middelalderen G—ronvinjar sökn ogsaa Angrs sökn. Det første navn tilhørte oprindelig gaarden Graven, hvor kirken staar. Navnet er sammensat af grøn (d. e. gran) og vin). Graven kirke er en tømmerkirke, som før har havt malede fremstillinger af den bibelske historie paa væg-gene. Den er bygget: efter 1722. Den har 327 siddepladse. Den ældre kirke var en stave- kirke, der var opført før 1306 og blev nedrevet efter 1722. I kirken findes let krusifiks, sandsynligvis fra den allersidste del af middel- alderen. Den gamle døbef’ond, hvis skaal er af serpentin, staar endnu i kirken. Den største klokke er fra omkring 1500. Der fandtes forhen blandt andet flere helgenbilleder og processionsStave og et alterskab med smukke figurer paa guldgrund. Disse gjenstande er nu i Bergens musæum. Gaarde fra syd mod nord. Folkeda1, midtre, nedre og øvre, vest for Gravenfjorden. Skyld 58.6V. De tre største brug 8.96. 7.vo og 7.0V. Et gammelt drikkehorn fra omkring 1500, der fandtes paa gaarden, blev solgt til en guldsmed i Bergen. Paa gaarden har der tidligere været en del gravhauge. — Haukenes. Skyld 4.ð2, ét brug. Gaarden Skal forhen have ligget under Halsnø, “men blev kjøbt af Lars Monsen i forrige aarhundrede. Lars Monsen var bekjendt for sin størrelse og styrke. Paa gaarden ligger et par sVære, runde stene, som han har baaret, og der skal endnu sammesteds opbevares saalen af en af hans sko, der skal være overordentlig stor. Kjærland. Skyld 18.42. Største brug —5.v6. “
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/277
Denne siden er ikke korrekturlest