Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/285

280 . SØNDRE BERGENHUS .mT. G t i Krosdalen. Herfra gaar der en daarlig sætervei forbi sætrene Sjausæter og Botnvand til Vikebygd i Ullensvang. 2) Mellem et par af gaardene syd for Samlehovden gaar der bygdevei. 8) Mellem indre Kvalvik og indre Alsaaker gaar der bygdevei. ’ 4) Langs kysten af Herandsbygden paa Vestsiden af fjorden gaar der omtrent fire km. bygdevei. Merkelige gaarde og steder. Her medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 5 skyldmark eller mere og som altsaa skulde have en salgsværdi af 75O0 kr. eller derover. JondaI. (Hed fordum —]önadals sökn. Den nordligste del af østsiden kaldtes i 14de og 15de aarhundrede Samlanda herred. J ondal kirke er en trækirke opført i 1888. Antallet af sidde- pladse kjendes ikke. Den forrige kirke var en trækirke med 468 siddepladse, opført i 1725. Den var uden taam og med bibelske billeder rundt væggene. Den ældste kirke var en stavekirke opført før 1306 og nedrevet i 1725. I den nuværende kirke er ophængt de gamle klokker, der har hængt baade i den forrige kirke og den ældste kirke. Af indskrifterne paa den største klokke fremgaar det, at denne skriver sig fra den sidste halvdel af det 13de aar- hundrede. Ogsaa den anden klokke antages at være fra denne tid. En del andre gjenstande fra den gamle kirke, blandt andet et kruci- fiks, en lysekrone, et par processionsstave og en kirkedør med rigt jernbeslag, er af menigheden foræret til Bergens mu’sæum. Da den ældste kirke i 1725 blev nedrevet, maa den have været meget forfalden. I en indberetning af 1722 heder det saaledes (cfr. aarsberetningen for norske o1dtidsmindesmerkers bevaring 1888 pag. 23): „En ældgammel og i bund og grund forraadnet stave- kirke, hvorudi tjenesten med allerstørste livsfare forrettes og især, naar det blæser haardt.“ I 1665 blev kirken besigtiget, og der blev da afgivet den erklæring, at kirken maatte have et nyt spaan- tag paa nordre side, hvortil kunde medgaa 6000 ekespaan, eftersom ingen huggen bord der kan faaes uden stor bekostning. Der maa altsaa paa denne tid have været stor mangel paa skog i Jondal og omliggende trakter. I kaldsbogen stod der ifølge biskop Nen- mann, at indvaanerne i Jondal dræbte den første eller en af de første lutherske prester, fordi han vilde forandre den katolske gudstjeneste. I en ligsten udenfor kirken er der flere dybe hu1ler. Sagnet har sat disse i forbindelse med prestens drab, og det heder, at hullerne er tærede af hans blod. Paa terrassen i nærheden af J ondal kirke er der store Igravfelter. Ogsaa i Herandsbygden, syd for Samlehovden, er der gravfelter. aa stræk- ningen mellem disse to steder findes der derimod kun et par hauge. Ogsaa