Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/286

— JoNDALS HEaP.ED. 281 aa kyststrækningen syd for Jondals kirke er der faa ha11ge. Paa Thorsnes Har der dog været nogle. I Krosdalen og Samledalen har man ikke fundet nogen sikker gravhaug. Paa gaarden Underhaugen i nærheden af kirken blev i 1848 nedrevet en gammel bygning, der skal have baaret aarstallet 1548 paa en af bjelkerne. Et par røgstuer, der fandtes her, dog vel neppe den før nævnte, er nu flyttet over til “ hotellet paa Vikingnes paa den anden side af fjorden. Gaarde fra nord mod Syd. Paa østsiden af fjorden. Samland ved Herandsbugten. Skyld 22.V0. Største brug 4.14. I nærheden stikker det høie, isolerede fjeld Samlehovden ud i søen. I dette fjeld skal findes en dyb hule, kaldet tjuvehullet. Traa, øvre og nedre, Skyld 12.89. Største brug 6.80. Svaasand. Skyld 21.—m. De tre største brug 5.44 hver. Vik. Skyld 8.s6. Største brug 4.43. Her var der i begyndelsen af aarhundredet en meget stor røgstue med to ildsteder, hvor 2 a 3 familier boede sammen. Brattebø i Krosdalen. Skyld 11.49. Største brug 5.ä6. Handegaard. Skyld 13.64. Største brug 5.43. Espeland. Skyld 10.03. Største brug 5.o2. Thorsnes. Skyld 26.79. De to største brug 9.o8 og 8.so. Gaarden synes allerede i det 15de aarhundrede at have tilhørt familien Galtung. Med sikkerhed vides dette at have været tilfældet idet 17de aar- hundrede, da den tilhørte LauritZ Galtung, der i sin tid havde været foged paa Halsnø kloster og var gift med Lisbet 0ttesdatter 0rning, en datter- datters datter af Kristofer T.hrondssøn Rustung. Efter LauritZ Galtungs død 1659 gik den over til sønnen af samme navn. Denne blev omkring 1640 kaptein i den danske marine, men maatte 1643 flygte, efterat han i en duel havde dræbt en anden søkaptein Axel Mouat, der var hans nære frænde. I det følgende aar vendte han tilbage under leide, men blev nu taget til- fange af svenskerne, sandsynligvis i Skaane, hvor han ved sit giftermaal med Clare Gere (død 1647) var kommen i besiddelse af Bjørnstrup gods. Først i april 1645 slap han løs af tangenskabet, hvorpaa han gjenoptog sin tjeneste ve flaaden. LauritZ Galtung havde ord for at være en af marinens bedste kapteiner og forfarneste sømænd. 1653 havde han som admiral kommando over en mindre eskadre, der skulde gjøre jagt paa engelske ka ere, —som krydsede i Nordsøen. 1657 havde han en lignende kommando i gstersøen. Ved Fredrik III.s hylding i Kristiania, august 1648, fik han stadfæstelse paa sit adelskab. 1658 forlenedes han med Lister lehn, men sees dog hyppig at have været bosat paa sin sædegaard. Han døde 1661 overlevet af sin anden hustru Barbara Grabow. GaltungsgodSet, der ved admiralens død bestod af 12 gaarde med 21 opsiddere, gik nu over til sønnen Johan, der i sin ungdom var page ved hoffet, siden kavalleriofficer. Denne holdt det nogenlunde samlet; derimod blev flere af de til familiegodset hørende gaarde frasolgt af dennes søn Lars, der endnu levede 1748. Thorsnes gaard har indtil den nyeste tid været i Lars J ohannessøn Galtungs efterslegts eie. Den er dog nu gaaet ud af familien. Biskop Neumann, der i 1825 besøgte Thorsnes, fortæller, at man da var i1ærd med at nedrive de gamle bygnin er med lave og mørke værelser, der var prydede med moralske vers paa alle ?oftsbjelker, arabesker paa væggene og navne og vaabener paa de smaa, i bly indfattede ruder. Aarstallet 1635, der findes paa tre af ruderne, viser, at bygningen var opført i dette aar. Det var dengang hyppig skik, at venner og slegtninge ved en saadan leilighed forærede malede ruder med givernes navne o vaaben og andre figurer. Blandt navne og vaaben findes Orningernes, faren Mouats og Juelernes.