Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/305

l 3O0 SØNDRE BERGENHUS AmT. “ Mest interesse har den lille elv, som ved gaarden Tvinde, nord for Lønevandet. falder i vasdraget. Denne elv danner en høi og smuk fos, Tvindefossen. Vande. Der er mange vande i herredet, saavel i dalene som paa fjeldene. De vigtigste er: Vangsvandet 8.4å km,2 Kun fire af amtets vande er større end Vangsvandet. Lundarvand 0.ä‘Y km.2, Melsvand 0.40 km.2 Lønevand, 3.äo km.2. Alle disse vande liggeri Vosseelvens og Strandeelvens da1føre. Af fjeldvandene er følgende de største: Torfinsvand 4.39 km.2, Storevand 1.6ä km.2, Kaldsetvand O.8v km.2, Grønlivand O.ä6 km.2 Disse vande ligger syd for Vangs- vandet. Hamlegrøvand er— omtalt under Vikør. Paa de øvrige fjeldstrækninger er der kun smaavande. Størst af disse er søndre Pigsvand, nordvest for Lønehorjen„ O 54 km.2 FiSket. Vande og elve er i reg1en rige paa ørret. Blandt de bedste fiskevand er Krokevand, Langsetvand og Grøn1ivand, og fremfor alle Hamlegrøvand. Torfinsvand skal derimod være fiske- tomt. I Vosseelven samt Vangsvandet og de ovenfor liggende vande fiskes desuden laks. Der klages dog over, at dette fiske er gaaet tilbage, og det antages, at grunden er det store antal kile- nøter og varp, som sættes ud i den trange Bolstadfjord. Udbyttet af laksefiskeriet i Vossee1vens vasdrag var i 1884—86 meHem 4500 og 5000 kgr. aarlig. Mellem 1887—90 derimod kun lidt over 3000 kgr. Laksen gaar op til Palmefossen i Raundalselven og til Rognsfossen mellem Vangsvandet og Lundarvandet. En del aal skal ogsaa findes i Vosseelven og Bordalselven. Myrer.i En del myrer findes paa fjeldene; men ingen af syn- derlig størrelse. Rioandada1en skal udmerke sig ved sin dyndede og bløde jordbund, der gjør det umuligt, eller i alle fald vanskeligt, at fare der med hest. Bræer. Snebræernes samlede fladeindhold inden herredet ud- gjør omtrent 15 km.2 De største er: 0lsskavlen 5 km.2 — den tilhører dog delvis Graven —, N ordbotnnuten, der dog delvis tilhører Ulvik, 2.8 km.2 samt Lønehorjen 2.8 km.2 og Gygraskaret 2.v km.2 K0mmunikati0ner. Herredets hovedkommunikationer er: 1) J ernbanen, der gaar fra Vossevangen langs nordsiden af Vangsvandet og videre langs Vosseelven, som den straks efter ud- løbet af vandet overskrider paa bro, efterat den umiddelbart ifor- veien er gaaet gjennem en tunnel. Den fortsætter derpaa langs elvens sydside til Ævanger grænse og derfra videre til Bergen. Banen aabnedes i 1883. Banens fortsættelse østover fra Voss til Kristiania skal gaa gjennem Raundalen, og derfra i tunnel gjennem Gravehalsen. „ Wh- ab