Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/308

Voss HERBE1). 303 nok o saa den Didrik Pining, der spillede en rolle i Kristian den 1stes og kong §ians’s reg;jeringstid, og som af historikere fra hin tidsperiode omtales som en ypperlig sømand og en vældig fribytter. Om hans liv ved man forresten lidet. I 1478, under Kristian den 1ste, var han lensherre paa Island. Han havde imidlertid forladt øen i 148l, og drev rimeligvis kaperhaandverket mod englænderne, som den gang stod paa en fiendtlig fod med den dansk-norske konge. Da senerehen et sødsken ebarn af Kri- stian den 1stes efterfølger kong Hans, junker J akob, der var bleven fordrevet fra sit rige, Delmenhorst i N ordtyskland, af biskopen af Miinster, i den anled- -ning begyndte en feide mod biskopens venner, hansestæderne, trængte han hjælp af en erfaren søkriger og søgte og fik ogsaa bistand af Didrik Pining og en forhenværende borger i Liineburg, Zander Hoboden. Pining indskræn- kede sig imidlertid under den feide, som nu opstod, ikke til at plyndre hanse- stædernes skibe. Han kaprede ogsaa 3 spanske eller portuåisiske skibe under den engelske kyst; men hans eget skib var saa sterkt me taget, at det kom ind i Elbemundingen uden master. Hansestæderne klagede meget over de plyndringer, de havde været udsat for, og lod samtidig fra prækestolene oplæse forbud mod at kjøbe noget af Didriks kapergods. Da kong Hans i aar 1487 drog til Gotland for at lade sig hylde, fulgte Didrik med som øverstbefalende over flaaden og maa altsaa have indtaget en anseet stilling. Imidlertid opstod der straks efter stridigheder mellem kongen af Danmark og Norge og hollænderne, og i denne maa Didrik Pining vistnok være gaaet meget voldsomt frem; thi det forlig, som en tid efter blev sluttet mellem kongen og hollænderne, korn ikke til at omfatte ham. I 1489 var Didrik Pining med blandf en del norske adelsmænd, som i Kjøbenhavn hyldede Kristian den 2den som Norges riges arving. Aaret efter opholdt han sig i Bergen, hvor han sammen med andre norske adelsmænd var med i afgjørelsen af et stort arveskifte, hvori Norges fornemste ætter var interesserede. Senere blev han atter lensherre paa Island, og fik sam- tidig Vardøhus i forleni11g. Om hans senere skjæbne vides intet. Det synes dog, som om han er død paa en voldsom maade. I alle fald siger historie- skr1veren 0laus Magnus, der skrev omtrent 50 aar senere, at »Pining (og hans kamerat Pothorst) formedelst sit Sørøveri ved de nordiske kongers meget strenge anordning blev udelukkede fra alt menneskeligt samkvem, og erk ærede for fredløse formedelst deres yderst voldsomme røVerier, og mange grusomme handlinger mod alle seilere, som de kunde faa fat paa, enten nær eller fjern;( Han maa altsaa rimeligvis være bleven erklæret for fredløs. (0m Didrik Pining findes en afhandling af prof. L. Daae i Hist. tidsskrift 2 R. III). Lydve. Skyld I3.56. Største brug 6.62. Her omtales i aarsberetningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring for 1880 en meget gammel stue,— der dog antages for at være yngre end den nedenfor under Finne omtalte. Den staar vistnok endnu. Finne. Skyld 12.63. Største brug 6.o4. Paa Finne findes en ældgammel stue, der maa være opført før 1250. Den havde to stokverk, og i det øverste stokverk var en sal, der antagelig har været brugt som gjæstebudssal. Den var, efter biskop Neumann, 18 m. lang og 6 m. bred med smukt udarbeidede portaler. Denne anden etage var af stav, og skal være den eneste verdslige bygning i Norge, med hvilken dette er tilfældet. Bygningen blev i 189l indkjøbt med bidrag af foreningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring o dennes filialafdeling i Bergen, stamhusbesidder Hoff-Rosencrone og en deg andre privatmænd. Den blev nedrevet, da den var meget forfalden, men er nu opført fra nyt af, ganske som den var før. Et par gjenstande, der havde staaet i bygningen i lang tid, blandt andet et bord af en eneste planke, er bleven indkjøbt af Bergens musæum. Der skal ogsaa her staa, eller stod i 1880, en gammel røgstue hvor-dog røgovnen var forsvunden. Af saadanne stuer findes der flere paa Voss