Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/309

304 SØNDRE BEBGENHUS .1mT. I begyndelsen af det 14de aarhundrede tilhørte gaarden Peter Bonde, der som vaabenmerke førte en løbende hjort. Derefter eiedes den af hans sønner, og da disse døde børnløse, af en slegtning, Eirik Erlendssøn Bokke. Efter denne kom godset først til en Ingebjørg, med hvem han havde havt et uegte barn, og saa til Ingebjørgs datter af første e(gteskab, Elin Vilhja1ms- datter, der før 1864 var bleven gift med Boto1f Eindri essøn. Denne, der var gift for anden gang med Aasa aavardsdatter af Rogn, efterlod eiendommen, er imidlertid var bleven meget forøget, til sønnerne af andet eg-teskab, Haavard og Odd. Odd døde først, men efterlod en datter Magnhil . Haa- vard, der var gift med J arthrud J akobsdatter Rømer, døde nogen tid efte17 og hans enke giftede sig nu med den svenske væbner Magnus Hogenskild, der al erede fra 1447 eller maaske tidligere havde været bosat paa Finnen. I 1462 drog imidlertid denne til Sverige, og godset gik dermed over til den oven- nævnte Magnhild Oddsdatter, der imidlertid var bleven gift med hr. Alf Knutssøn, som hørte til den svenske slegt Tre roser. Denne havde dog opholdt sig i Norge næsten hele sin tid, og var i 1454 bleven forlenet med Solør. Ved Alf Knutssøns død gik Finnen gods over til sønnen hr. Knut Alfssøn. Da denne i de første aar af det 16de aarhundrede sluttede sig til svenskernes opstand mod kong Hans af Danmark, var opsidderne paa Finnengodset, som tidligere fortalt, ogsaa med i denne reisning, som først blev bilagt efter hertug Kristierns komme til Norge 1508. Hr. Knut Alfssøn var allerede den 18de august 1502 bleven-myrdet af sin uven Henrik Krumedike ombord paa dennes skib udenfor Akershus, efterat der under leide var bleven aabnet underhandlinger. Finnen gik derpaa i arv til Alf Knutssøns datter Bodil, der var gift med Fader Nilssøn Sparre til Hjulstad i Sødermanland. Deres barn, Gyrvhi1d Fadersdatter, var tre gange gift,—men efterlod kun ét barn, en søn, der døde ung. Fru Gyrvhild, som maaske eiede det største jordegods, der nogensinde har været samlet paa én haand i Norge, skjænkede i 1582 dette, deriblandt altsaa ogsaa Finnen.gaard til kongen, da hun ingen frænder havde i Norge og ikke vilde, at hendes eiendomme skulde tilfalde hendes svenske næst- søskendebarn hr. Thure Jønsøns børn. Hun døde i l605 henved 90 aar gammel paa Byring kloster i Skaane, som hun havde faaet i forlening af den danske konge. Med andet jordegods blev Finnen i 1648 af kongen over- draget statholderen Hanniba1 Sehested, men faldt allerede 1651, da denne styrtedes, tilbage til kronen. Ved skjøde af 14de august 1657 solgtes det til Gabriel Marselius og udgjorde da en samlet skyld af 869IZ2 tønde hartkorn. Af Gabriel Marselius’s søn, den yngre Gabriel Marselius, Solgtes det paa faa faderens vegne 1ste mai 1664 til Anders Nielsen, skriver ved Øresunds toldkammer, og Cort Heinrich Marcher. Mølster. Skyld 16.12. Største brug 8.2s. Her stod i 1880 —en gammel forhenværende røgstue af svært tømmer, der bærer aarstallet— 1785. Prestegaarden. Skyld 18.2s. Det Største brug 13.21, bruges af presten. I 1708 var Ludvig Holberg som ung student huslærer hos presten paa Voss, Kristen Nilssøn Weinwich. Han maatte ogsaa paatage sig at præke, naar presten var forhindret. Han blev, fortæller han, anseet Som en stor prædikant af bønderne; men da han pryglede prestens yngste søn gi-undig, fik han afsked som skolelærer og vendte t1lbage til Bergen. Paa prestegaarden ved man endnu at paavise det af Holberg beboede værelse, ligesom »Holbergfuruen( og »Holbergp1adsen« — en prægtig, efter sagnet af ham plantet, furu og dens omraade — minder om ham. Rogne. Skyld 16..S2. Største brug 7.94. Her stod ogsaa indtil for nogle aar siden en gammel smukt forsiret og udskaaret stue af stenhaardt tømmer. Biskop Neumann har beskrevet den