Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/32

GEoI‘oGI. “ 27 nordgaaende linje herfra over Evindvik kirke helt op til Vik ved Sognefjorden (Nordre Bergenhus): mod nord begrænses dette store grundfjeldsparti, som fortsættes lige over til Sognefjorden, ved grænselinjen’ mellem søndre og nordre Bergenhus amter. Over store dele, navnlig af Hardangervidda, er“ den herskende bergart4 i “grundfjeldet for den væsentligste del gammel granit (gneiSgranit). — “ D ” p U n II. De yngre skiferformationer. V . I —Kristianiatrakten er grundfjeldet overleietj af løse, oftest let smu1d1—ende lerSkifere med kalkstene, sandstene o. S. v.; altsammen bergarter, som oprindelig er afsatte i hav, i de ældste geologiske tidsrum, hvorfra forsteninger er opbevarede,Anemlig den kambriske tid, silur— og devontiden. Inden vort amt har man ogsaa en hel del skiferafleininger, som er af Samme geologiSke alder som øst- landets kambriske og siluriSke formationer; men der er den store forskjel, at bergarterne i disse formationer paa vestlandet er af en ganske anden beskaffenhed, idet de oprindelig løse lerskifere har undergaaet en forvandli-ng til haardere, vanskeligere smuldrende, saakaldte krystallinske Skifere af forskjellig art (saasom glinsende skifere eller fylliter, tidligere kaldt „lerglimmerskifer“: videre glimmerskifer, hornblendeskifer, kvartsskifer og forskjellige gneise). Denne gjennemgribende— omvandling antages temmelig sikkert at staa i forbindelse med dannelsen af den gamle bergkjæde, der i det hele og store i retning SSV—NNO strakte sig fra Stavanger- kanten gjennem hele den skandinaviske halvø, og hvoraf i vor tid kun prester er tilbage. ’ . At disse nu altid mere eller mindre krysta1linske skifere i virkeligheden er gamle lerskifere, mergelskifere, kalkstene og sand- stene samt feltSpatholdige sandstene (saakaldte „Sparagmiter“), alt- saa oprindelig sædvanlige lagdelte bergarter, afsatte ved bund- fældning i hav — fremgaar deraf, at der paa flere steder i samme er fundet forsteninger, som muliggjør en Sammenstilling med øst- landets silurformation. l W Disse fund af forsteninger (fossi1er) inden amtets grænser er følgende: — p ‘ — Dictyonema (DictyograptuS) flabelliforme, fundet 1859 af senere bergmester dr. T. Dahll i alunskiferlignende bergarter høit oppe ilien i Hulberget paa Hardan“gervidda, omtrent 14O0 m. over havet og lige ihjørnet af amtet, ved grænsen mellem Bergens, Kristians- Sands og Kristiania stifter. — Denne forstening er hvad man kal- der et „ledefoSsi1“, ɔ: den angiver et bestemt lag (nemlig øvre del af etage”? 2) i lagrækken. W W -Z—Ýý— .Ý.. Den kambriske formation, silurformationen og devonformationen er i Kristianiatrakten delt i 9 etager, hver af dem med mange underafdelinger.