Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/322

ÆVANGER HERRED. 817 Fabrik— Og grubedrift af nævneværdig betydning findes ikke i herredet. Der har heller ikke tidligere været nogen. SkibSfart findes ikke. SaltVandsfiSket. I femaaret 1888—1892 er der solgt laks og søørret for gjennemsnitlig 64O kr. om aaret. ’ Af amtetS St0rtingSmæn(l har ingen været fra Ævanger. Topogr-afi. Ævangerdalen er mellem Voss og Ævangervandet en overmaade trang dal mellem bratte, løvrige fjelde. I selve den snevre dal- bund støder man kun hist og her paa en gaard, medens den væsentlige bebyggelSe, der ligger høit oppe paa aaserne og i korte tverdale, ikke sees fra dalbunden. Ved østsiden af Ævanger- vandet udvider dalen Sig en smule; og her er en lidt tættere bebyg- .gelse paa fladerne ved vandet, der her er omgivet af høie, steile koller. Forøvrigt bevarer dalen saavel langs Ævangervandet som nedenfor dette den samme overraskende snevre karakter som ovenfor. Fjeldene bliver langs Ævangervandet endnu steilere end ovenfor; og de er paa mange steder golde, glatskurede og lodrette. Hvor der hist og her findes gaarde i viker og paa bakker, er de som klemt Sammen mellem de stupbratte fjelde. Ved BolStadøren udvider dalbunden Sig atter en smule, men langs bunden af Bolstadfjorden er fjeldene endnu steilere end ved Ævangervandet. Navnlig er fjeldene lodrette paa sydsiden. Langs fjorden er næsten ingen bebyggelse. Paa grænsen af Bruvik, hvor BolStadfjorden bøier mod nord, er der paa nordsiden af fjorden talrige høie, bratte koller, der staar som forposter for de indenfor liggende nøgne rygge. Fra nordostsiden af Ævangervandet trænger Teigdalen op mod nord. Det er en trang dal mellem høie, bratte græS— og løvrige fjelde. Dalbunden er næsten fuldstændig flad; og elven rinder paa de fleste steder ganske Stille, idet den af og til udvider sig til Smaatjern. I flomtiden oversvømmer den de lave bredder. Af gaarde findes der kun nogle faa hist og her paa flade enge i den trange dalbund. Derimod findes her som ’i Ævangerdalen enkelte meget høitliggende gaarde, tildels med vanskelig adkomst. Til gaarden Luren er der saaledes et par steder lagt stentrapper. Veien er dog ikke værre, end at den kan befærdes med kløv og kreaturer. Til Akslebjørg er der derimod fra Teigdalen kun— til- gjængeligt for fodgjængere. Kløvveien gaar ned til Ævangerdalen, uagtet afstanden til denne er ulige længer. Teigdalen er bekjendt som en overmaade græsrig bygd, hvor der produceres meget Smør og opfodres meget slagtekvæg. Der findes paa flere steder slaatte- land næsten op til det øverste af fjeldene. Navnlig ligger der