Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/323

Denne siden er ikke korrekturlest

818 søN1)B;E BERGENHUS Am:. overordentlig høitliggende og meget rige slaatter ved Bjørnda1en ved bunden af dalen. Fra Teigdalen gaar der en kort og ikke synderlig høi overgang til Eksingedalen. Øfstedalen, der trænger nordover fra det nordlige af Bol- stadfjorden, er ligeledes en trang og løvbevokset, hist og her flad dal med enkelte spredte gaarde i dalbunden. Øverst er der sæter- bebyggelse. Herfra er der en ikke 1ang, men te1nme1ig høitlig- gende overgang til Eksingedalen, mellem nøgne, graahvide fjelde. Bergsdalen, der fra Dale i Bruvik trænger i sydostlig ret- ning op mod Hamlegrøvand, vil i sin helhe-d blive omtalt under Bruvik herred. De høitliggende gaarde saavel i Ævangerdalen som i Teig- dalen og de andre sidedale lider ofte af frost. I Bergsdalen kom- mer kornet sjelden til modenhed. Enkelte af gaardene, navnlig i Teigdalen, er udsatte for skred. Eksingedalen vil blive omtalt særskilt nedenfor. F je1dpartiet syd for Ævangerdalen og omkring Bergsdalen er skogbart høifjeld, hvori der trænger mange korte sæterSdale ind. Det vestligste og sydligste parti af dette høifjeld, henimod Bruvik og paa grænsen af OS og Vikør, er Sønderrevet med mange vilde, bratte og høie toppe, adSkilte ved trange dale. Paa fjeldet omkring LøVen, nord for Hamlegrøvand, ligger der spredt store klippeblokke. Fra Mykletveitveten, syd for Ævanger kirke, har man en vid udsigt. Man ser Samnangerfjeldene, fjeldene øst for Ber en, 0sterøens og Sørfjor- dens tjelde, sundene og øerne i Alversund og veg Herlø og havet udenfor denne, havet udenfor Manger og“ et par lave Øer yderst ud mod dette, Mod nord ser man dybt under sig Ævangerdalens revne, og høitliggende gaarde paa aaserne omkring denne, Teigdalen med Langeland gaard ogi baggrunden fje1dpartiet mellem Ævangerdalen og Eksingedalen, Kvitenaasis høie, taglignende ryg, fjelde mod 0ppeim og Staleim, Eksingedalens revne, og fielde hinsides denne og mod Modalen. Mod øst ser man Lønehorjen, Dyrve- dalen, Vangsvandet og gaardene om dette, TorfinSdalen og gaardene i denne, Raunda1ens spalte og fjeldene omkring denne, det nederste af Bor- dalens spa1te, Gravendalens spalte og fjeldene hinsides denne, og iklart veir rimeli svis ogsaa 0ninaas, Hardangerjøklen og andre fjelde ve 0sa, Ulvik og Eidfjord Mod sydost og syd Ser man Graasiden, TorfinSvand, Hamlegrø- vand, fjeldene mellem Fiksensund og Bordalen, de høie og vilde fjelde Syd- vest tor Hamlegrøvand og mod San1nanger, og blandt disse maaske ogsaa Gjøenkvitingen og Tveitekvitingen hinsides Kvammaskogen, og ret mod syd bag alle de andre Folgefonnen, der vælter sine hvide snemasSer høit over de foranliggende fjelde. Høideforhold. “ Syd for Ævangerdalen. Trænstøl ...... . 585 m. Mykletveitveten .... “ . 1 1 40 „ Harfjeldvand ........ . 894 „ Kverneshorge ........ . 743 „ Amunddalvand“, Syd for BergSvand . . . 771 „ Bukkefjeld, vest for AmunddalVand. . . 1168 „

— — — “ —— Z “—Ý“—— rú-—-:YC=u-—

. J;—