Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/327

Denne siden er ikke korrekturlest

322 sør-man BEBGENHUS Anm. Straks ovenfor Langeland ligàger der en mægtig ur af svære klippe- blokke, der ganske fylder dalbun en vest for elven. Stenene er af og til næsten saa store som hus og danner dybe huler og lange, mørke underjor- diske gange. Stene, som kastes ned gjennem revnerne i uren, kan man i lang tid høre ramle fra klip eblok til k ippeblok, inden de standser. Man ser tydelig paa fjeldet, vest 1gr dalen, hvorledes hele siden af dette er raset ud. Her og paa Brækhus har der været og er endnu maaske et par gravhauge. Brækhus. Skyld 17.es. Største brug 2.v9. AarhuS. Skyld 17c12— Største brug 2.1v. Ovenfor Aarhus høit oppe paa aasen ligger sæteren Bjørndalen Her laa der tidligere en gaard; men for omtrent 20 aar siden gik der et mæg- tigt sneskred, der tog gaarden med sig-, hvorved baade kreaturer og flere mennesker omkom. Siden den tid har Bjørndalen ikke været beboet. Eksingedalen Topogr-afi. (Denne dale nederste parti hører til Bruvik, dens midterste til Hosanger og dens øverste til Ævanger. For Oversigtens slåyld vil dog den hele dal — forsaavidt topografien angaar — her blive behan let under ét. Eksingedalen er en eiendommelig og interessant dal. Den bugter Sig frem i et utal af Slyngninger, saa man hyppig faar ind- trykket af, at man befinder sig i en lukket kjedel, og gaardene ligger spredt i lang afstand fra hverandre paa smaa grønne, flade engstykker i dalbunden. I dalens nederste parti rager det ene graa fjeld op bag det andet, medens trævegetation kun findes i dal- bunden og paa fjeldenes nederste skraaninger; men denne er frodig, og mellem kraftige furustammer og smukke hængebirke luder eketræerne sine grene udover veien og elven, der skummer frem nede i dybet af den kuperede og klippefulde dal. Eken gaar saa langt Som til gaarden Høvik og furuen til Flatekvaal. Ovenfor Høvik bliver fjeldene glatte og hvidskurede og styrter steilt ned i den trange dal. Noget længer oppe ved Flatekvaal kapel og Lavik er der noget tættere bebyggelse; og fjeldene, der begrænser den snevre og flade dalbund, hvor der gaar en kort sidedal op mod nord, er lidt mindre høie og bratte og mere løv- dækkede end nedenfor. Herfra fortsætter dalen som en snever og kuperet klippedal til den øverste gaard, der ligger lige op under høifjeldet, henimod grænsen af VosSestranden. En af gaardene paa denne strækning, Neseim, udmerker Sig Ved en eiendommelig og tiltalende beliggen- hed, omkranSet som den er med løvbevoksede koller, der ligger foran de høie snespættede og graaskurede fjelde, som danner dette lukkede bækkens ramme. Tiltrods for det nøgne og skurede ud- “seende, Som det øverste af de steile fjeldSider har paa mange ste- der i denne vilde da1, er der dog gode slaatter i kløfterne og paa de nederste partier af fjeldskraaningerne, og de fleste gaarde har, spredt paa fjeldskraaningerne og høiderne, 12 a 16 lader, deri hån