Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/328

V ÆVA1§TGEB H—ERBE1). 328 regelen rummer opimod 25 bører, d. v. s. omtrent 1000 kilogram hø hver. Eksingedalen er om vinteren sterkt belemret med sne. Forrige vinter maatte man saaledes flere steder grave snetunneller fra hus til hus. Saaledes grov man paa Trefald en snetunne1 fra hoved- bygningen og over til fjøset. Tunnellen var sterk nok til, at man kunde kjøre over den. Paa mange steder kunde man ikke faa høst hjem fra de laderJ der laa paa fjeldskraaningerne, fordi det under det tykke snefog var umulig at finde det sted. hvor de 1aa. . Paa de gaarde i Eksingedalen, der hører til Ævanger herred, bliver kornet hyppig ikke modent. Fra gaarden Trefald trænger der en sæterSdal, Ask elds- dalen, nordover forbi Askjeldsvand til Sogn. Dalen, der forøvrigt er noksaa aaben, er omgiven af nøgne fje1de; men der er frodig græsvekst i dens bund. W Omtrent 4 km. nord for Trefald findes der paa skraaniugen af fjeldet øst for dalen en firkantet hu1e, der nærmest har form som en kommodesku.ffe, hvor forsiden er borte. Den er stor nok til, at et hus kunde faa plads der- inde. Hulen kaldes Benhelleren. Den har faaet sit navn af, at der i sin tid blev fundet ben — efter sigende menneskeben — inde i den. I dalen nedenfor hulen ligger der kjæmpemæssige k1ippeblokke. En af -Stenene danner formelig en spids tinde med mangfoldige favne høie, lod- rette styrtninger. Paa fjeldet nord for Askjeldsdalen, straks hinsides grænsen af Sogn, rager der op en fjeldryg, der kaldes Rauberget. Dette fZjelds langstrakte top har i afstand et rødligt skjær, saa det selv 1 overskyet veir ser ud som om toppen beskinnedes af en dalende aftensols matte skjær. Under skiftende be ysning kan man være i tvivl om, hvorvidt der falder et solstreif hen over Raubergets top, eller om den ligger i skygge. Der er en skarp grænse mel- lem fjeldets top og dets fod, der har almindelig graastensfarve. Dalens folk taler i sterke orde ag om den smukke farve, fjeldet har i sterkt solskin. Det skinner som en blankskuret kobberkjedel, si er de. Toppen, der, naar man kommer op paa den, har en sennepsgul farve,§)estaar af gul serpentin. Stenen vilde maaske, hvis fjeldet laa lige ved søen, have værdi; nu er den værdiløs. F jeldpartiet mellem Vossestranden. Voss, Ævangerdalen, Sørfjorden og EkSingeda1en er navnlig i sit nordlige og vestlige parti vildt. Det vestlige parti er sønderSplittet i talrige Steile, nøgne, næsten lodrette, paa de fleSte steder ubeStigelige fje1de, der gjennemfures af trange dale. Terrænet skal derfor være meget besværligt at befare. Fjeldene har dog ikke alpekarakter, men har i regelen en jevn overflade, dog med steile styrtninger til alle sider. I det østligste parti paa grænsen af VoSsestranden, rager flere høie toppe Som Kvitenaasi, Bjørnskrednaavi og Skreiehovden op. Fra Blaavatshorjen„ nord for gaarden Lavik, skal man efter sigende kunne se J ustedalsbræen, Jotunheimen og Folgefonnen. Fjeldpartiet mellem EkSingedalen og Modalen har nogen- ledes Samme natur som det før nævnte fjeldparti. “