Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/330

ÆvA1vGER HERRE1). 325 Paa grund af de besværlige kommunikationer har eksingedølerne maaske endnu mere end de øvrige nordhordlændinger stor øvelse i at bære tunge byrder paa bratte og vans-kelige veie. Paa kortere veie og i fladt land skal de hyppig bære indtil 70 kg. Det heder ogsaa, at eksingedølerne i fordums tid var bekjendte som ualmindelig sterke folk. Om en mand, der døde for faa aar siden, heder det saaledes, at han, da en fuldlastet liden jagt havde gaaet op paa et skjær, fgik iland paa dette o løftede skuden af. Om en anden, der nylig er død, ortælles der, at han igðlge et væddemaal trak plo- gen for en mand i Voss og paa denne maade pløiede 16 plogfurer. Gjen- standen for væddemaalet, 16 asker (lidt over 1IZ2 tønde) korn, bar han derpaa paa ryggen over de høie fjelde til Eksingedalen. — “ Merkelige gaarde og steder-. Neseim. Skyld 3.42. To brug, 1—71 hver. Ved gaarden findes en hængemyr, der synker sammen i tørveir, men svulmer op i regnveir. Paa et par steder skal den være farlig at passere, og det skal en gang være hændt, at en kvie er sunket ned i myren og er forsvundet. I grundmurene paa et par af gaardeus udhusbygninger findes der enkelte lyse stene med sorte tegninger. De ser ganske ud som forsteninger efter vandplanter, og det antages ogsaa af gaardene folk, at tegningerne er saa- danne lorsteninger. Dette er dog neppe tilfældet. Det sandsynlige er, at figurerne er frembragt af en manganopløsning, idet netop den slags figurer skal O Staa, naar en manganopløsning presses haardt mellem to flader. Ip fjeldene i nærheden af Neseim skal der, efter hvad gaardene eiere vil vide, findes marmor. Der skal ligeledes findes jern, rimeligvis myrmalm. En 72—aarig mand paa Neseim har fortalt mig, at hans svigerfader i aar- hundredets beg ndelse, s ecielt i krigens tid, smeltede jern, hvoraf han fabrikerede redskaber til ll)usbrug, saasom slægger. hammere og endog økser. En liden elv, Maansdalselven, der falder i Eksa i nærheden af Neseim, løber i sit midterste parti gjennem et overordentlig trangt, 100 meter dybt “él, hvor fjeldene paa begge sider.springer frem som tage, det ene ovenfor åJet andet, saa man fra bunden af gjélet ikke kan se himmelen. Paa Neseim er der et stort gravfelt. I en af haugene skal efter sigende være fundet et sværd, der blev solgt til en omreisende handelskar. Trefald. Skyld 8.3v. Største brug 1.69. Her skal findes en kuldehule, der bruges som iskjælder ganske som kuldehulerne i Hardanger. Paa den nedenfor liggende gaard Brakestad gaar der en 6 å 7 meter dyb hule ind i fjeldet. — Ekse. Skyld 6.04. De fire største brug 1.3o hver. Guldbraa. Skyld 4.48. Største brug 1.44. Forn1evninger. Der er gjort følgende antal af oldfund i herredet: Fra stenalderen ..... 1 „ broncealderen . . . O „ ældre jernalder . . . 1 „ yngre „ .... 7 “ Noget fund af særlig interesse er ikke gjort i Ævanger herred.