Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/335

330 søm)B.E BERGENHUS mr. døden. Det skal derfor være ganske almindeligt, at folk kjøber sine ligkister og har dem staaende inde hos sig aarevis før sin død, og det skal endog hænde, at de benytter ligkisten som seng. Ti1trods herfor er nordhordlændingen —i alle fald de af dem, som ikke lever under altfor fortrykte forhold — bekjendt som et vittigt og overordentlig livligt folkefærd. Som en eiendommelighed kan anføres, at fiskerne paa disse kan- ter i regelen drager ud paa havet uden at medtage proviant, uagtet de ofte kan være ude fra tidlig om morgenen til sent om aftenen. Senere inddeling. Det nuværende Nordhordland, med und- tagelse af 0s, Fuse og Austevold og Møgster sogne af Sand preste- gjæld, dannede forhen sammen med Voss ét fogderi, Nordhordlen (eller Nordhord.land) og Voss fogderi. I 1857 blev Voss og Vosse- stranden og i 1868 Ævanger skilt fra Nordhordland. Ved foged- embedernes regulering i 1857 blev 0s og Fuse herreder samt Møgster og Austevold fra 1858 henlagt fra Søndhord1ands til Nord- hordlands fogderi. Nordhordlen udgjorde tidligere ét sorenskriveri. Om Lysekloster se under Søndhordland. Ved reskr. af 23de dcbr. 1773 blev Eivind- vik sogn, der tidligere havde hørt til Nordhord.lehn, henlagt til ytre Sogn, hvorhos Vatsvern, det nuværende Ævanger thinglag, blev hen- lagt fra Voss Sorenskriveri til Nordhord1ens. Det blev, som oven paa- peget, atter tilbageført til Hardanger og Voss Sorenskriveri i 1868. Fra 1847 blev Nordhordland Sorenskriveri delt i to, Nord- hordland og Midthordland. I geistlig henseende har Nordhordland tidligere udgjort ét provsti. Heri var dog ikke indbefattet 0s, Fuse, Austevold og Møgster sogn af Sund, der tidligere hørte til Søndhordland. Nordhord- len provsti var oprindelig forenet med Bergens stiftsprovsti, der ifølge reskr. af 1689 sædvanlig har været overdraget Sognepresten til domkirken i Bergen. Ved resol. af 4de mai 1819 blev Bergens stiftsprovsti imidlertid skilt fra Nordhordlands provsti. Voss blev i slutningen af 17de eller begyndelsen af 18de aar- hundrede skilt fra Hardanger og forenet med Nordhordlens provsti, men blev ved resol. af 31te mai 1819 atter henlagt til Hardanger provsti. Ved samme resol. blev Eivindvik henlagt fra Nordhord- lands til ytre Sogns provsti, efterat det allerede ved reskr. af 26de febr. 1802 var beStemt, at dette prestegjæld skulde henlægges under det da samlede Sogns provsti, forsaavidt som det ikke for- hen hørte derunder. Ved resol. af 26de februar 1802 blev det bestemt, at Austevold og Møgster annekssogne skulde henlægges under Nordhordlands provsti. Da den norske hær blev organiSeret i 1628, henlagdes Nord- hordland under det bergenhusiske infanteriregiment. I 1717 (eller rettere vinteren 1718—19), da dette deltes i to bergenhusiske regimen- ter, kom Nordhordland under andet bergenhusiske infanteriregiment. “ Ved iverksættelsen af arméplanen af 1817 blev Nordhordland