Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/34

GEoI.oGI. 29 del af feltet mellem det sammenhængende dalføre Koldvasdalen, Valda1en og Røldalen i øst og dalføret fra Røldal over Seljestad til Odde i vest (som f. eks. i Sandskarnuten vest for Valdals- vandet, i Haarreheierne ved Røldal, Skarsfjeldet og Krosfonds- nuterne paa begge sider af Reinsnaasvandet o. s. v.), videre flere af de høieste toppe øst for Sørfjorden. Eftersom den ene eller den anden af disse fire yngre Skifer- afdelinger er forherskende, er fjeldviddernes karakter Vekslende, mellem saftige, fede ‘fjeldbeiter (paa alunskiferen og fylliterne) og golde, øde stenmarker (paa blaakvartsen, f. eks. ved Bessebotnerne midt paa Vidda). Kun hvor ovenpaa fyHitformationen ogsaa den mægtige, yngre gneisformation er opbevaret, møder man de vilde, steile fjeldtoppe, som naar op til 1800—190O m. over havet, og som endnu delvis er dækkede af jøkler. Hele den yngre gneisformation har utvivlsomt engang havt sammenhængende udbredelse ovenpaa fyllitafdelingen, og denne og de underliggende afdelinger igjen paa grundfjeldet i disse trakter; intet er derfor bedre skikket til at overbevise iagttageren om, i hvilken uhyre udstrækning tidens tand her har tæret, end de faa opragende, ensomme toppe midt paaVidda, som f. eks. Haarteigen, hvor større dele af den samlede lagrække endnu er ibehold. — Efterat der af den gamle søbund med sine afleininger var dannet en bjerg- kjæde, begyndte udgravningsarbeidet: rindende vand, frost og hede, is, vind og veir har fnug for fnug udgravet dalene og ud- meislet fjeldformerne og herunder gjennem kanske millioner af aar bortført svære lagtykkelser, som i svundne tidsrum afsattes i ukjendte have. Tilslut har istidens bræer (hvorom mere neden- for) lagt den sidste haand paa verket. Fra den Store udbredelse paa Vidda sænker sig skiferforma- tionen i flere retninger ned mod havet; Saaledes sydvest for Røl- dal (nemlig i dalstrøget syd for Aakrefjorden, over Stordalsvandet til Etnepollen), videre ned gjennem Sørfjordens dalføre; og i den nordre del af amtet, over Nipahøiderne ned til Osedalen i Ulvik. Grænsen mellem grundfjeldet og den overliggende alunskifer, der paa Vidda oftest holder sig igen høide af 120O og 14O0 m. o. h., er saaledes ved Bergs ved Laatevandet kun 40O m. o. h., og i Osedalen kun c. 380 m. o. h. I den sydligste del af amtet, nemlig i Fjeldberg og Etne prestegjælde, kommer den sorte alunskifer helt ned til havfladen. I VasfjærenS vældige, bratte væg ud mod Osedalen ser man saaledes, hvorledes aluuskiferne tegner Sig med skarp grænse mod grundfjeldets underliggende granit, og over alunskiferen igjen følger den hele række af blaakvarts (her kalkholdig), de glinsende Skifere og øverst den mægtige afdeling af yngre gneise. Fra foden af Vasfjæren igjen kan man følge de let smuldrende alunskifere og glinsende Skifere over SolSivandets dalføre i Ulvik og over mod Graven; videre gjenfinder man de samme Skifere i et stort felt paa Voss, paa begge sider af Vangsvandet, Lønevandet