FUsE HEBB.E1). 335 kvitingens steile Si’der. Det fører over til Ekedalselvens dalføre i Samnanger og er færdselsvei for fodgjængere, men kan ikke befares med heste eller kreaturer. Fra Tveiteskaret er Gjøn- kvitingen tilgjængelig paa et eller to steder, Tveitekvitingen kun paa et enkelt sted, lige ved skarets udmunding i øvre Haalandsdal. I dette skar udspringer der fra selve Tveitekvitingens side 6 a 700 m. nedenfor toppen en temmelig stor bæk. Ved det sydlige af Skogseidvand udmunder Mundeimsdalen, der kommer over fra Jægteviken i Strandebarm. Den falder af mod Skogseidvandet i et par ikke synderlig høie bakker. Som en fortsættelse af denne dal kan man betragte den dal, der fra det nordlige af Skogseidvand trænger nedover og fortsætter paa begge sider af Gjønvand. Gjønvandet er et langt og smalt vand om- givet af løvrige fjelde i syd, men trængt sammen mellem Gjøn- kvitingens og Kjæringfjeldets steile sider i nordL Skogseidvand kan betragtes som knudepunktet for de to oven- nævnte krydsende dalfører Mundeims— og Gjøndalen fra sydøst mod nordvest og Henangerdalen og øvre Haa1andsda1 fra sydvest mod nordost. “ Fra nordSpidSen af Gjønvandet stiger Gjønskarets trange kløft op mod nord mellem Gjønkvitingen i øst og 0ttenaasi og Graafjeld i vest. Det fører over til Samnanger og munder ogsaa ud i Ekedalselvens dalføre. Det er omtrent af samme natur som Tveiteskaret. men har ikke fuldt Saa mægtige omgivelser. Fra bunden af Ekelandsfjorden trænger der en dal, Ekelands- dalen, op til det sydvestlige af Gjønvand. Det er en meget bred dal med flere vande og talrige bjergknauser og smaakoller i den kuperede dalbund. Der er adskillig løvskog og hist og her lidt naa1eskogi dalbunden, hvor gaardene ligger spredt som grønne pletter mest paa— dalens sydside, medens de steile, skurede fjelde, der omgiver dalen, næsten overalt er nøgne. Fjeldpartiet nord for Ekelandsfjorden og øvre Haalandsdal, der blandt andet omfatter Gjønkvitingen og Tveitekvitingen, og som i nord begrænses af Kvammaskogen og Ekedalselvens dalføre, er paafaldende øde, vildt og goldt med fjeldkolosser, hvis steile sider ofte er hvidSkurede og med talrige Snefonner — der først smelter mod slutten af sommeren — i de urfyldte kløfter og Skar. Fra Gjønkvitingen har man en vid udsigt over hele halvøen mellem Bjørneijorden og Hardangerfjorden, Husnes, Halsenøen, Husnesfjorden, Bor- gundøen, Tysnesøen, Huglen, Stordøen, Valestrand o Bømmeløen. Endvidere mod vest over BjørneiZjorden, Oshalvøen, øerne i gund og Austevold, havet hinsides Selbjørnfjorden og Korsfjorden, Samnangerfjordens kløft og fjeldene vest for denne, Sørfjordens og 0sterfjordens munding, de eiendomme1ige, saateformige fjelde ved Alversund og paa Holsenøen, FensiZjorden, 0sterøens fjelde og fjel ene øst for 0sterøen og nord for Kvammaskogen. Mod nord- ost og øst fjelde mellem Fiksesund og Voss, Gravens1Zjeldene, 0ksen, Kinser- viksfjeldene, Thorsnes og Vikingnes og kysten af Strandebarm, fjorden mel- lem denne og Jonda1, og i baggrunden Folgefonnen i hele sin længde, MaurangerfZjel ene, ÆnesfZjeldene, Rosendalsfjeldene og UskedalsfZjeldene.
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/340
Denne siden er ikke korrekturlest