Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/35

Denne siden er ikke korrekturlest

80 søm)RE BERGENHUS Anm. i og helt op til Opheimsvandet. Her, hvor disse forholdsvis milde og let smuldrende skifere er kommet ned i lavere høide over hav- fiaden, har de atter givet frugtbart l-and. — Hele det vilde høideparti mellem Vasfjæren i Ulvik og Voss, og hvorigjennem Rundalen er dybt indskaaret, bestaar af den yngre gneisformation, der heri sin laveste afdeling tildels er udviklet som tag— og helleskifer “(se herom i det følgende). s Et lignende felt af den yngre —gneisformation er ogsaa udbredt i det høitliggende fjeldparti syd for Vangsv“andet, indtil Samlen- fjord og Fiksensund, ligesom ogsaa i høiderne nordvest for Vosse- dalføret, paa partiet helt frem til amtsgrænsen. De milde skifere, af afdelingerne 1 og 3, fortsætter fremdeles fra Hamlegrøvandet ned gjennem Vikør, Strandebarm samt Haa- landsdal; sandsynligvis er det ogsaa de samme glinsende skifere, som fortsætter helt frem til Varaldsøen og Ølve, antagelig ogsaa over den sydostlige del af Tysnesøen, videre over Skorpen, Huglen, sydenden af Storen, Mosterøen og helt frem til nordostSpidsen af Sveenhalvøen og til sydenden af Bømmeløen (her i en liden kile meHem Langevaag og Eidsvaag). i . — Op mod disse glinsende skifere støder de ovenfor omtalte fosSilførende lag paa Bømmeløen og Storen, med forsteninger til- hørende over-silur. Det er af denne grund saavel som i henhold til fossilfundet paa Hulberget høist Sandsynligt, at den store afde- ling af glinsende skifere, der udgjør størsteparten af det dyrkede land i de ovenfor nævnte dele af amtet, navnlig paa Voss, over- veiende tilhører den undersiluriske afdeling; videre maa det anta- ges, at den yngre gneisformation i alle fald for en del er af over- silurisk alder, ihvorvel denne sidste antagelse er mindre sikker og fra enkelte hold bestridt. “ Tilbage staar at omtale den store halvcirkelbue, som skiferne danner i omegnen af Bergen, og som begrænses mod øst af en linje over Fensfjorden, Østfjorden, Storvandet, Samnangerfjorden, Fusefjorden og mod vest af det ovenfor nævnte grundfjeldsparti i øerne udenfor Bergen. Disse skifere bestaar for den væsentligste del af lignende bergarter som de, vi netop har beskrevet, nemlig dels mægtige lagrækker af glinsende skifere (fyll“iter) og dels forskjellige mere grovkrysta1linske, gneislignende bergarter; videre nogle lag af kalksten samt lidt sandsten og konglomerat. Ogsaa her er, lige- som paa Voss og i Fuse, de frugtbarere og bedre dyrkede trakter, navnlig i 0s,l Fane, Hans og Hammer, for en væsentlig del knyttet til de løse. smuldrende glinsende skifere. —-,Fossilfundene paa Bergenshalvøen er allerede ovenfor omtalte. s Den eiendommelige halvcirkel-bue, som skifernes lagbygning her danner, og som igjen afspei1er sig i løbet af de langs kysten løbende fjorde (se herom nedenfor), er baade i nord (Fensfjorden) og i syd (Bjørnefjorden og dens sydlige paral1eller helt ned til Hardangerfjorden og Buknfjorden), afskaaret af havet. Den maa opfattes som rest af en gammel bergkjædedannelse, hvis fortsæt-