Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/351

346 SØNDRE BEBGENHUS Au-r. Fisket. En del fisk gaar i elvene og vandene, navnlig skal Frolandselvens vasdrag være fiskerigt. I 0selven findes der røi. Der fiskes ogsaa endel laks i denne elv. l ældre tider skal laksen være gaaet helt op til gaarden Samdal øverst i Hauglandsdalen i Fane herred. Denne gaard skal have betalt skat af laksefiSke, og det er i hvert fald sikkert, at opsidderne paa denne gaard var med at klage over, at munkene havde sat laksegaard tvertover 0selven, saa at laksen ikke kunde komme længere op. I Holle- vandet ved Lysekloster gaar der gjedde. Den blev indført af afdøde godseier Foorman i femtiaarene. Foruden ørret gaar der en del aa.l i vasdragene. Myrer. Der findes mange myrer i herredet, men ingen store. Fjorde og sund. Samnangerfjorden er omtalt under Fuse. Et stykke nordenfor grænsen af Fuse snevrer fjorden Sig ind til 1Ø2 km.S bredde med en dybde af 177 m. InderSt udvider den sig atter til et bassin paa 3 km.s bredde og 248 m.s dybde. Straks før det sted, hvor Samnangerfjorden snevrer sig ind, afsætter den en 3 km. lang og 1,2 km. bred arm Trengereidfjorden, der trænger op mod nord. Den har en dybde af 105 m. -Bjørnefjorden og KorSfjorden sender flere fjords og sund ind i herredet. Den vigtigste af disse er Lysefjorden, en øfyldt fjord paa 7 km.s længde og 2 a 3 kms. bredde, der gaar ind til Lysekloster. Den er 208 m. dyb i nærheden af indløbet og indtil 119 m. dyb ved bunden. De inderste viker og po]ler fryser; men forøvrigt er fjorden isfri. K0mmunikati0ner. Herredets vigtigste kommunikationsmiddel er: 1) Nestun-0s-banen, der træder ind i herredet søndenfor Kallandsvand og fortsætter til 0s kirke. Det er en tertiær bane, der snor sig frem langs vande og aaser i mange slyngninger Som en chaussé. F 2) Hovedveien fra Bergen til 0s træder ind iherredet omtrent paa samme sted som jernbanen og —gaar til Os kirke, hvorfra den fortsætter videre til Hatviken ved Samnangerfjorden 3) Fra denne vei udgaar der ved gaarden Søpleland en bygdevei, der i svære bakker fører over aasen til Lysekloster og videre 2 a 3 km. langs Lysefjorden. 4) Fra vei 3 udgaar der et stykke øst for Lysekloster en bygdevei, der gaar forbi Ulven ved Ulvenvand og støder sammen med vei 2 ved gaarden Vagtdal. 5) Fra vei 2 gaar der ved 0s kirke en smaabakket bygdevei over til Skeisfjorden ligeoverfor Strønen. 6) Fra denne vei gaar der mellem gaardene Lien og indre Tuen af en bygdevei, der fører 2 km. sydover til Haugland. 7) Fra vei 2 tager der en bygdevei af, der fører op igjennem Heglandsdal. Ex x- .k. . -Svea 1—