Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/354

os HEBBE1). 349 at lade abbedens skib af Lyse afseile med gods og varer uden hinder, da kon en indtil videre havde fritaget det for alle afgifter, og i 1217 sendte Skua Jar1 paa kong Haakons vegne abbeden af Lyse til kong Henrik III. af England for at slutte venskabs— og handelsforbund med ham. Klostrets første abbed var den tidligere nævnte nordmand Runulf, som skildres som en gudfrygtig mand, der avde fremsynthedens gave Da denne havde bragt den nye Stiftelse i orden, nedlagde han med til adelse af abbeden i Fountains sin værdighed og begav sig tilbage til moderklosteret, hvor han i en høi alder afgik ved døden. Fra hans eftermænds tid er oplysninåerne om klosteret ikke meget rig- holdige. De indskrænker sig for en stor el nærmest til abbedernes navne, og selv disse forekommer kun i forbindelse med forhold, der i større eller mindre grad er klosteret uvedkommende. Man ser do, at enkelte af abbederne i klosterets første tid har været englændere. Saaledes omtales i slutningen af det 13de aarhundrede en abbed med det engelske navn Richard. Denne Richard, abbed af Lyse, og Thomas af Ippegrave optraadte som underhandlere paa den engelske kong Edvards vegne ligeoverfor baronerne Bjarne Erlingssøn og Audun ugleikssøn paa norsk side, i anledning af, at kong Edvards fiende, Gunde af Montford, var flygtet til Norge. Ikke uden interesse er klosterets proces om det store laksefisker1i 0selven, da denne viser, med hvilket overmod en abbed kunde optræde. Til laksefiskeriet i 0selven havde Lyse og Nonneseter kloster, presteni 0s og bønderne aa Samnedal i Fane alle rettighed. Men paa biskop Narves tid († 1304) havde abbed Alexander i Lyse bygget en laksegaard tvers over elven, hvorved laksen hindredes fra at naa Opgj til de andre lodeieres grund. Presten paa 0s klagede, og ifølge biskop arves dom blev lakse- gaarden nedbrudt, forsaavidt den stod længere ud i elven, end lovbogen hjemlede. Abbeden negtede imidlertid at respektere dommen, som han erklæ- rede for stridende mod klosteretsdprivilegier, og byggede laksegaarden paany over aaen, og nu blev den staaen e i lang tid. I 1328 klagedes der atter over dette overgreb, denne gang af Nonneseters søstre, presterne paa Fane og Framnes samt bønderne paa Samnedal, og den daværende biskop Audfinn stadfæstede Narves dom. Arne, som nu var abbed i Lyse, sad dommen overhørig, biskopen lod laksegaarden nedbryde, Arne opførte den atter, hvorpaa bisko en sendte 4O af sine bevæbnede tjenere hen og lod den nedbryde paanyt. Abbegen klagede da for kongen, men klagen blev her afvist. Saa henvendte han sig til biskop Audfinn med krav paa at faa beholde sit laksefiske i fred, og da dette heller ikke hjalp, indankede han sagen for erkebiskop Eilif (12te januar 1329) og opførte laksegaarden igjen. Til straf for dette ove1—greb gav biskop Audfinn den 15de j1mi 1329 preste1—nei de Lysekloster-et omgivende sogne Fane, Os og Birkeland befaling til »under messesangs pine( at lyse munkene i ban og ligeledes alle dem, som havde deltaget i deres lovløse gjerninger, som iøvrigt var af forskjellig slags. Processen blev endelig afgjort ved erkebiskop Eilifs dom, der stadfæstede biskoperne Narves og Audfinns kjendelse. Den nævnte abbed Arne fik en sørgelig ende. Da han i 1337 vilde seile til England i kjøbfærd, blev hans skib paa Doggeren taget af sørøvere; han selv og besætningen blev halshug et og deres legemer kastedes i søen. Den sidste af Lyseklosters abbe§ler var Mathias Hanssøn, der i 1536 var med at hylde Kristian III som Norges konge. Ved reformationens ind- fg1è(gse og klosterets nedlæggelse blev han sogneprest i Os, hvilket han endnu var. Lysekloster hørte til de rigeste Stiftelser her i landet, og det blev staa- ende„ved magt helt til reformationen, idet det først blev nedlagt “i tiden mellem 1537 og 1541. Senere blev det betydelige jordegods et pantelen, der som oftest var forenet med Ber enhus len, men styredes af egne fogder. Af adelsmænd og andre, som hav(å Lysekloster i forlening, kan nævnes Nils Berildssøn (1541—47), Axel Urne (1547—56), Kristofer Valkendorf (1556—59), Erik Rosenkrants (1560—65), Nils Lauritssøn Rosengedde (1565—71), Emmik Kaas, Morten Schinkel (til 15817I), Henning Sparre, Gabriel Schinkel (1594—1600), Ditlev Holck til Eskildstrup, elchior Ulfstand til Axelvold i Skaane (l601—12),