350 SØNDRE BERGENHUS AHT. Ernst Normand til Pa1s aard (1613—15), Thomas Nold (1615—1635), jæ ermester Otte von ’Igermo, Oluf Brockenhuus, Kjeld Kra, B“ørn Ulfeld til Møllerød i Skaane og derefter til kantsler Kristofer I“lrne og rig(sadmiral Henrik Bjelke hver et aars tid. Efter enevældets indførelse b ev 1ostergodset ved aabent brev af 12te juli 1661 som brugeligt pant overladt stiftsskriver Nils Hanssøn Schmidt for et laan af 28 675 rdr, hvor- med denne havde forstrakt kronen under den forudgaaende krig, og under 23de august 1670 blev det ham tilskjødet som eiendom. Efter hans død gik godset i arv til hans børn, der i aaret 170O solgte det til handelsmand i Bergen Jakob Anderssøn Vidin, der døde straks efter og overlod det til sin enke Anna Michelsdatter, fra §JVem det gik over til sønnen Jakob Viding. Denne solgte 1723 godset til’ Hans Henrikssøn Formann, i hvis tid den nu- værende hovedb gning er opført. Fra denne gik godset over til dennes efterkommere, i hvis eie det var indtil 187l, da det blev splittet. Dog til- hører hovedgaarden fremdeles en slegtning af godsets sidste eier, frøken V. Nico1aysen. Endnu i 1847 var Lysekloster ifølge Lange den største samlede eien- dom i N orge. I nærheden af gaarden ligger et kap el. Det er— en tømmer- bygning med 102 siddepladse fra slutningen af det 17de aar- hundrede. Altertavlen er fra 1703. Udenfor Lysekloster ligger en smuk ø, Lyseøen, 0.vv km.2 med 6 indb. Her ligger et landsted, der tilhørte Ole Bull, som boede her under sine aarlige besøg iaarene 187O—-8O og her afgik ved døden 17de august 1880. Det eies nu af hans fami1ie. U1ven. Skyld ]3.os. Største brug 8.82, eies af staten. Paa Ulven findes en planteskole for trær, anlagt i femaaret 187—5—8O, væsentlig bestemt til at opelske planter til brug i Statens skogs paa Lysekloster. P1antesko1en leverer omkring 4O a 5O 00O træp1anter om aaret, der for største delen plantes ud i Statens skoge. I nærheden ligger en eksercerplads. WHer staar en bautasten, deri mange aar havde ligget kuldkastet, men som blev reist igjen under leir- samlingen i 1864. Kuven. Skyld 14.71c Største brug 15.91.W Os pres-tegaard. Skyld 1O.1s, hvoraf 9.87 bruges af preSten. Paa gaarden Hauge, øst for kirken, fandtes i 1824 en stor gravhaug, som kaldtes Kongshaugen. Paa høiden af Lifjeld, vest for kirken, var i 1860 en gravhaug. Paa Alholmen, vest for øen Strønen, er der et gravfelt. Ogsaa andre steder i Os sogn skal der være gravfe1ter. Moberg, indre og ytre. Skyld 88.44. Største brug 4.23. Lekven, indre og ytre. Skyld 19.så. Største brug 4.29. Færstad. Skyld 11—.o9, ét brug. Lunde. Skyld 13.29. Største brug 3.Os. Ved bugten nedenfor gaarden er der levninger af klæberstensbrud og ligeledes af en gammel kobbergrube. C Den sidste, er ligger i flugt med van-
—
” Iføl e antikvar Nioolaysens notiser i Foreningen for norske fortidsmindes- mer§(ers bevarings aarsberetning for 1887 er det det gamle klæberstens- brud, der nu bruges til baadnøst. Detted stemmer og ikke med de oplysninger, jeg fik paa stedet.
