Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/36

GEoI.oGI. —81 telse nu er sunket i havet; muligens vil man ved nærmere studium kunne paavise en oprindelig sammenhæng med de skotske bjerg- kjæder. A “ III. Eruptiver i de yngre skiferformationer. Ved eruptivbergarter (o: „gjennembrydende“ bergarter) for- staar man saadanne bergarter, som er frembrudte i ildflydende til- stand fra dybere dele af jordskorpen, i 1ighed med nutidens vul- kanske bergarter. Disse fra dybet frempressede smeltemasser kan dels være størknede dybt under overfladen og har da først kunnet blotlægges i dagen derved, at det overliggende gjennem lange tids- rum er tært bort (saakaldte „dybbergarter“, som granit, gabbro, labradorsten o. s. v.); dels kan masserne have naaet helt frem til dagoverfladen som vulkanske lavaer („dagbergarter“). “ “ Af saadanne eruptivbergarter findes der paa flere stederi amtet store felter, nemlig dels meget gamle eruptiver, navnlig graniter, som tilhører grundfjeldet, og som vi derfor ovenfor har omtalt i forbindelse med dette, og dels yngre eruptiver, som op- træder i de netop ovenfor beskrevne skiferafdelinger. Af disse kan nævnes labradorsten, som findes udbredt i et vældigt felt paa begge sider af de indre dele af Sognefjorden (Nærøfjorden, Aurlandsfjorden, Lærdalsfjorden o. s. v.), i Nordre Bergenhus amt, og som derfra fortsætter over paa vort amt, fra Nærøfjorden op til Stalheim (med Jordalsnuten) og herfra i syd- ostlig retning over en række høie fjeld over til de øvre dele af Rundalen, helt frem til Mjølfje1det syd for denne dal. Et andet, forholdsvis smalt, men langt felt af labradorsten strækker sig fra Radøen og Holsenøen paa begge sider af Radø- fjorden i nord, videre langs hele Vestsiden af Sørfjorden og Arne- vaagen samt derefter op paa begge sider af Vossebanen til Skav- dalsfjeldet syd for Haukeland; endelig som fortsættelse af dette- labradorStensdrag nogle spredte smaa forekomster helt frem til Bergensfjorden. — Desuden har man et mindre felt ved Haukaas- skolten og Skogsnøien nær Lindaas og Myking kirker. Labradorstenene er oftest lyse bergarter, undertiden næsten snehvide; de bestaar aldeles overveiende af feltSpat-mineralet labrador. Bergarten er ofte smaasprukken og danner i regelen golde, høit opragende fjelde. Det er den samme bergart, som giver de høie, bratte styrtninger paa begge sider af Sognefjordens indre dele. “ .— Af andre eruptiver i de yngre skiferformationer kan vi særlig merke os et stort felt af sterkt presset„ omvandlet gabbro (saa- kaldet saussuritgabbro), som strækker sig fra SkeisoSen i 0s over Lifjeld paa begge sider af Ulven ekScerserplads, videre langs Vestsiden af Samnangerfjorden og helt op til Gulfjeld, sydvest for Trengereid jernbanestation. Desuden store felter af omvandlede gabbrobergarter paa Tysnæsøen, Storen, Bremsnæsøen og Bømmel-