Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/37

32 SØNDRE BERGENHUS AMT. øen. — Disse gabbroer er forholdsvis tunge, meget seige, mørkere eller lysere grønlige, ofte hvidt og grønt spættede bergarter; de er paa mange Steder, og da ogsaa indenfor vort amt, ledsagede af ertsforekomster, navnlig forekomster af svovlkis og kobbermalm (se herom senere). Ogsaa i de yngre skifere har man hist og her nogle mindre partier af granit samt af kvartsporfyr; videre kan nævnes, at gamle vulkanske dagbergarter er fundne paa Bømmeløen. Alle disse i de yngre skifere optrædende eruptivbergarter har ved bergkjædetrykket undergaaet sterke presninger og forvandlinger, saa at de nu er udviklede som skifrige, tildels gneislignende berg- arter, hvis oprindelige natur jævnlig er meget vanskelig at erkjende. IV. Istiden; f]orddanne1sen; landets hævning. De løse jord1ag. Under det geologiSke tidsrum, som gik nærmest foran nutiden, var hele den skandinaviske halvø dækket af en sammenhængende ismasse, landisen (indlandsisen). Indtil omkring midten af aar- hundredet var dette forhold ikke forstaaet; først ved dr. Rinks undersøgelse over Grønland blev det kjendt, at dette land, bort- seet fra en smal kystrand,— er dækket af en vældig ismasse sva- rende til den, som engang maa have ligget over hele Skandinavien; som nyere forskere og særlig Fr. Nansen har godtgjort, har overfladen af denne ismasse paa Grønland formen af et uhyre, jævnt hvælvet skjold, der paa midten hæver sig til omkring 3000 meter. Kun i kanterne stikker fjeldtopper (saakaldte „Nuna- takker“) frem gjennem den langs randen mere forrevne ismasse. Fra midten og ud mod kanterne af dette isdække foregaar der stadig en langsom bevægelse (glidning), idet trykket fra midten efter tyngdens lov presser isen som en formbar (plastisk) masse ud mod de lavere liggende dele. Noget raskere blir, som navnlig af Helland paavist, bevægelsen først lige i randen, hvor afløbet sker gjennem de lange, mægtige bræer (gletscher) ned gjennem dalens og frem til fjordarmene; her brækkes ismasserne op („kal- ver“) til uhyre. svømmende isfjeld. Udenfor ismasserne er der paa Grønland kun en smal bræm af det faste fjeldunderlag, som er gjennemfuret af fjorde. Ogsaa dette smale forland har engang, da ismasserne havde endnu større udbredelse end nu, været bedækket af landisen, som der har efter- ladt sine merker. Disse er: fjeldetS overflade er afglattet, furet og skuret, idet ismasserne under sin fremadskriden pressede med- revne, indfrosne stene mod underlaget; de indgravede furer og render kaldes skuringsstriber. Selve fjeldformerne har jævnlig heraf taget merke i stor stil, idet de partier, som er skuret af isen, viser afrundet kolleform, ofte i lange rygge (med „stødside“ og „læside“) som hvalskrotte, efter isens bevægelser. De fjeldmasser derimod, som gjennem længere tid under isens afsmeltning ragede op som Nunatakker, har af frost, is og veir faaet spidse, takkede alpeformer.