— ’= 11V—— .a W;’W— ’. 368 søm)BE BI—:BGE1vHUs AMT. Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Ascheheugs be regninger havde Hammer og Hosanger tilsammen i 1665 3870 indb. og i 1769 4447 indb. Gaar man ud fra, at forholdet mellem de to herreder den gang var som i 1801,“*“ skulde folke- mængden i det nuværende Hammer herred have udgjort: I 1378 indbï 1665 ......... „ 1769 ......... 1582 — „ 1801 var den . . . 1846 — „ 1825 .... . 2303 — „ 184—5 . . 2837 — „ 1865 . . 3406 — „ 1875 ......... 3737 — „ 1890 ......... 4084 — Hammer er, som jevnt og raskt fremad. næsten alle herreder i Nordhord.land, gaaet Fabrik— o0g grubedrift. I Hammer findes der 1 uldspinderi med 5 arbeidere ved Kverneviken, 1 trikotagefabrik med 98 arbei- dere ved ’Salhus, 1 tøndefabrik med 17 arbeidere ved Aastveit, 1 uldvarefabrik med 13 arbeidere ved VeileStranden, 1 garveri med 5 arbeidere ved Reigstad, 1 teglverk med 82 arbeidere ved Hjelmnes. I herredet findes desuden et mindre garveri og nogle smaa møllebrug samt endnu en mindre tøndefabrik. i Indbyggerne i Hammer og tilgrænsende herreder, Hosanger, LindaaS, Haus m. v., er dygtige tømmermænd, der navnlig finder sysselsættelse ved husebygning i og omkring Bergen. Ifølge amt- mandens femaarsberetning for 1871—75 drog de i alle fald den gang vidt omkring, endog lige til Nordland og solgte ogsaa tømmer, som de opkjøbte paa Voss. Grubedrift findes ikke i herredet. I 186O blev der fra en kobberanvisning paa gaarden Espelen i Aasene sogn sendt en del erts til England; men driften blev Snart stanset. SkibS1’art. Hammer havde i 1893 6 skibe paa tilsammen 166 tons drægtighed og med 16 mands besætning. SaltVandSfiSket. Af lakS og Søørret har der i femaaret 1888— 92 været fisket gjennemsnitlig for 35OO kr. aarlig. ’ Af amtetS St0rthingSmæ11d har ingen været fra Hammer. ’I’opografi. Herredet bestaar af 3 dele: 1) Den nordlige del af halvøen mellem Byfjorden og Sørfjorden. 2) Den sydost1ige del ‘af fastlandet vest for Osterfjorden, og 3) den sydvestlige Snip af 0sterøen.
’X“ Paa grund af de mange juriSdiktionsforandringer, som har fundet stedi Nord ordland i dette aarbundrede, er det bedst at tage indbyggeranta1let i 1801 til udgangspunkt ved Sammenligningen. n“
