Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/379

374 Søm)BE BERGENHUS mr. Som man ser, er antallet af fund i dette herred ikke saa ganske lidet. Et af stenaldersfundene, der er gjort ved Eids- vaagen i Aasene sogn, er resterne af et gammelt verksted for for- arbeidelse af redskaber fra hin tid. I 1836 blev der i en grav- haug ved Eidsvaagen i Aasene blandt andet fundet en glat finger- ring af gu]d. Fundet er fra ældre jernalder. I—IauS herred. . — Størrelse og indbyggeranta.I. Haus grænser mod syd til Samnanger og Fane, mod vest til Aarstad og Hammer, mod nord til Hosanger og mod øst til Bruvik og Samnanger. Det udgjør 20O.13 km.2 med 5054 indbyggere, hvilket giver lidt over 25 men- nesker pr. km.2 Af herredets fladeindhold er 94.VV km.2 med 2l44 indb. øer og 105—36 km.2 med 2910 indb. fastland. Antallet af øer og holmer udgjør 13, hvoraf 1 bebygget. ‘ Inddeling. Hans udgjør ét prestegjæld med 8 sogne,“ Hans sogn med 1336 indb., Arne sogn med 2382 indb. og Gjerstad sogn med 1336 indb. Det udgjør ét lensmandsdistrikt. Fordeling af dyrket jord m. V. Af herredets fladeindhold er 17.2 km.2 eller 8.6 pct. aker og eng, I0 km.2 eller 5.o pct. skog og 172.8 km.2 eller 86.4 pct. vande, myrer, snaufjeld, udmark o. s. v. J ordbunden er paa 0sterøen ganske godt skikke“t.for aker- brug; forøvrigt er den mindre god. Af havre avleS der 535O hektoliter eller 1.oÖ pr. individ, af poteter 19160 eller 8.80, af b]andkorn 150 eller O.os. 1200 m.2 jord er optaget af kjøkkenhaveurter og 150O af andre rodfrugter end poteter. Af heste er der 198 eller 39 pr. tusen individer, af storfæ er der 3250 eller .645, af faar 5959 eller 1180, af gjeder 269 eller 53, af Svin 261 eller 52. I Haus findes et meieri, Bergens meieri kaldet. Det er det største i amtet og behandlede i 189O gjennemsnitlig 624 000 liter melk. B eiterne er ret gode, men ikke fuldt tilstrækkelige. Skogen, der næsten udelukkende er løvskog, er af ringe veksterlighed. Tilgangen paa torv er utilstrækkelig. Ifølge ind- beretning fra matrikuleringskommissionen af 1864 havde den største del af gaardene i den tid tilstrækkelig skog til brænde, men heller ikke mere. Bedst var gaardene paa sydsiden af“Sørfjorden vest