Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/38

GEOLOGI. 38 Det lavere land er hist og her bedækket af de enkeltvis af isen fremslæbte og ved afsmeltningen efterladte blokke (van dre- blokke, flytblokke, ofte af uhyre maal). Der, hvor isvandet længere tid laa stille, har masserne af det medrevne grus ofte hobet sig op til svære grusvo1de(brævolde, moræner); disse bestaar af slam, sand og aur med i1iggende kantede b1okke, som ofte selv viser skurstriber (skurstene). Alle disse merker af indlandsisens arbeide, som nu er stu- derede fra Grønland, gjenfindes ogsaa i Norge (skuringsstriber; de afrundede fjeldformer og omvendt de takkede alpeformer; flyt- blokkene; morænerne; Skurstenene o. S. v.). Geologeme er derfor nu forlængst paa det rene med, at vort land engang maa have havt en istid ligesom Grønland nu. Da denne „istidens“ indlandsis var paa det mægtigste, strakte den sig som en sammenhængende ismasse ikke alene over Norge og Sverige, men ogsaa over Nordsøen til England, —over Danmark og Østersøen til Nordtyskland og videre over en større del af den russiske slette. Senere trak isen sig tilbage, dog ikke under uaf- brudt afsmeltning, idet tilbagerykningen af indlandsiSen afbrødes af tidsrum med koldere klima, hvor den atter rykkede frem, dog hver gang kortere stykke end under den største store udbredelse af Storbræen. De forskere, som mere indgaaende har befattet sig med studiet af istiden, regner derfor ikke en, men flere istider; sikkert er, at der i alle fald har været to eller tre, ja kanske endog helt op til fem forskjellige istider, afbrudte ved mildere perioder („interglaciale“ perioder). t — Den skandinaviske halvø og Finland dannede under istiden — eller istiderne — midtpartiet af den store landis, der stadig for- nyedes ved nedbøren i de høitliggende trakter. Her holdt derfor indlandsisen sig længst. — Man maa antage, at de store fonner, som findes i vort land — J ustedalsbræen, Folgefonnen, Svartisen, Hardangerjøkulen o. S. v. — er umiddelbare reSter af den sidste indlandsis, der engang har bedækket landet. Den betydelige høide over havet i forbindelse med den store nedbør nær kysten betinger beliggenheden af disse fonner (se under prof. Mohns fremstilling af amtets meteorologiske forhold). e Inden Søndre Bergenhus amt falder en af de største af disse rester fra iStiden inden vort land, nemlig F olgefonnen paa halvøen mellem Hardangerfjorden og dennes inderste arm,“Sørfjorden. Den høieste del af fonnen naar op til omkring 165O m. o. h.; og selve fonnens —nedre rand (eller snegrænSen) ligger 1000—105O m. o. h. Naar bræen er „maver“, er den stykket op i et større (sydpartiet) og to smaa partier nordenfor samme, som udgjør omkring IZ3 af den hele isflade. Fra F olgefonnen udgrener sig til begge sider afløb for ismassen som bræer (gletschere) ned gjennem dalene, fleresteds ned til temmelig ringe høide over havet. De to længste gletschere er, paa østsiden Buarbræen, ned til Buerdalen ovenfor Odde, Søndre Bergenhus amt. 3