Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/40

GEoI.oGI. 35 Det eiendommelige knæk, som dannes af Sørfjorden (0dde- fjorden) med fortsættelse 0sefjorden paa den ene side og lodret derpaa Utnefjorden og Kinservik, er sikkerlig ogsaa frem- kaldt ved forholde i den oprindelige bygning. Særdeles paafal- dende er den store. grydeformede forsænkning, som Røldalsvandet danner; denne maa utvilsomt staa i forbindelse med det forhold, at grænsen mellem grundfjeldet og den ovenpaa liggende alunskifer her danner en stor, skaalformig fordybning; den nævnte grænse ligger nemlig ved Røldalsvandet ikke mindre end 400—70() m. lavere end ved Dyrskar“ paa Hauke1idveien, ved Vasdal“svandet i Koldvasdalen og ved skaret mellem Røldal og Seljestad. Udgrav- ningen af de yngre og løsere skiferafdelinger har derfor, ibunden af skaalen, kunnet naa dybere ned end i omgivelserne. Ved fortsættelsen af fjordenes forsænkning op gjennem dalens finder paa mange steder det høist eiendommelige forhold sted, at straks ovenfor bunden af fjorden ligger et vand, som i regelen er tydelig afspærret fra fjorden ved en svær endemoræne (ofte med laget grus). Vandets overflade ligger derved ofte kun faa fod over havfladen, medens dybden ofte er paafaldende stor. Blandt de vigtigste af saadanne ved moræner afspærrede vand inden amtet kan nævnes: Sandvenvandet, ca. 2 km. ovenfor Odde og kun 90 m. over havet, men samtidig 12O m. dybt. Øifjordvandet indenfor Øifjord (Eidfjord), 17 m. o. h. og 75 m. dybt. Gravenvand indenfor GraVenfjorden, 8O m. o. h. og 86 m. dybt. “ Rullestadvandet ved bunden af Aakrefjorden. Ved slutningen af istiden laa landet betydelig lavere end nu, navnlig i det sydøstlige Norge omtrent 20O m. Senere har forholdet mellem landets og havets niveau forandret sig, antagelig derved, at landet er hævet. Til forskjellige tider under denne hævning har de maSser af grus og slam, som bræelvene under isens afSmeltning førte med sig, afsat sig Som gamle „ører“ (terrasSer), der ved landets fortsatte hævning er bragt op paa det tørre og derfor nu ofte danner sletter eller moer, i forskjellig høide op gjennem dalene. Udenfor ørerne afsattes det fineste slam som ler (det ældste ler, saakaldt „mergeller“ med skalrester af sjødyr, som nu kun lever i ishavets kolde vand, f. eks. ved Spitsbergen;. og det yngre ler,— saakaldt „muslingler“ med skaller af sjødyr, som nu lever ved vore kyster). Inden amtets grænser er disse t“errasser neppe paavist høiere end ca. 125 m. o. h.; muligens fordi bræerne her vesterpaa paa grund af det bratte og korte afhold mod havet endnu rak langt ud gjennem fjordene paa en tid, da landet i Sin helhed allerede var steget flere hundrede fod. V Udmerket skarpe terraSser i flere trin bag hinanden findeS f. eks. ved: