Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/41

36 SøN1)BE BERGE1vHUs Anm. Odde og Tyssedal ved Sørfjorden, i høide henholdsvis 55, 80, 95 og 110 m. o. h. g Ligedan ved 0sen ved Maurangerfjorden, i fem trin fra 8 m. til 120 m. o. h. i Tilsvarende terrasser,findes i bunden af næsten hver eneste fjord, saaledes ved Aakrefjorden, Matrefjorden, i Holmedal og KVinnherred, i Jondal ved Øifjord, Ulviksfjorden, 0sefjorden, Gravenfjorden, Samnangerfjord, Fiksensund, nær Bergens by, o. s. v. Af andre merker paa, at landet tidligere har ligget lavere, og at det er steget efter istiden, kan nævnes de saakaldte „strand- lin jer““; enkelte af disse er gravet indi i fast fjeld, og ter sig i heldig belysning over lange strækninger som vidner om længere tids stilstand af havlinjen under landets stigning. Som eksempel paa saadan strandlinje kan nævnes den flere km. lange strandlinje ved nordsiden af 0sterfjorden, lige over for Hammer kirke, i høide med rundt tal 50 m. o. h. “ J ordbundens dyrkbarhed inden amtet afhænger fortrinsvis af udbredelsen af de løse jordlag samt af høiden over havet og af- standen fra havet, der begge er beStemmende for klimatet; for nogen del spiller ogsaa beskaffenheden af den faste fje1dgrund en vis rolle, idet under forøvrigt lige betingelser de løse, men let smuldrende skiferformationer er fordelagtigere for dyrkning end de haarde, vanskelig forvit1—ende granit— og gabbrobergarter samt grund- fjeldet og den yngre gneis. Der er saaledes neppe nogen tvivl om, at i de herreder, hvor alunSkiferen og de glinsende Skifere har større udstrækning i ringe høide over havet, der beror frugtbarheden og skovenS udbredelse for en del netop paa skiferenS opsmuldring; dette er saaledes til- fælde med Fane (Fjøsanger, Nestun), 0s (Lysekloster, Ulven), Fuse, Haus, Hammer, Voss, Strandebarm, Etne, Fjeldberg o. s. v. Hvor de løsere skifere. kommer høit tilfjelds, giver de, saa- ledes som vi allerede tidligere har omtalt, gode.beiter; dette er særlig tilfælde paa Vidda og paa Voss. . l n Omvendt danner gneiSformationerne og blaakvartsen, ligesom ogsaa labradorstenen og graniterne,’ hvor de kommer høit tilfjelds, fuldkommen golde strækninger, ofte næsten uden et græsstraa. V. Ertsforekornster. A. Guldførende gange paa BømmeIøen og omgiveIser. Paa Bømmeløen[opdagedeS guld, som gedigent guld, paa guldførende kvartsgange Saadanne gange findes her over et nord- sydligt strøg paa en længde af over 25 km. og bredde 5 a 10 km., mellem Hovdenæs (paa fast1andet), paa Sveen i syd og den syd- ’X“ Guldet var e ent1ig allerede opdaget i 1862 af bergmester dr. Tellef Dah1l, men (§ette fund blev ikke videre bekjendt og førte ikke til noget praktisk resultat.