Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/411

406 SøN1)B.E BEB.GENHUS Anm. 2) Fra gaarden Hosteland ved Fensfjorden gaar der en bygdevei nordover henimod græns en af Lavik. 3) Fra Frøisætervaagen gaar der en kort bygdevei til gaarden SlidreÄ 4) Fra gaarden nedre Kvinge ved Fensfjorden, øst for Mas- fjordens munding, gaar der en 2 km. lang bygdevei til gaarden Kvingedal. “ Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 4 skyldmark el er mere, og som altsaa skulde have en Salge- værdi af 5500 kr. eller derover. I Masfjorde-n sogn. Mfasfjor(åen r]§1Ied Soleim hed fordum 1Sandness sökn. Mas1jorden har sit navn a aar en atre. — „ I agret 1700 indførtes i Danmark og Norge den nuværende (gregori- anske) tidsregning i stedet for den gamle (julianske). Dette afstedkom ad- skillig forvirrmg, da man i hint0aars almanak sprang fra 18de februar ligetil 1ste marts, ogbisær mente mange, at man herefter ikke fik høitider og fest- dage Iàaa den rette tid. Herom har presten Angell i Lindaas i 1744 optegnet fø en e: g 1En del gamle bønder-, især længst inde i fjordene (altsaa vel først og fremst Masfjorden), helligholder ikke vor julehøitid, endskjønt de vel søge kirken; men saasnart de kommer hjem, driver de et eller andet husarbeide. Men den 12te dag fra vor første juledag begynder deres julehøitid, til hvilken tid de brygge, bage o. s. v., og, iførte deres bedste klæder, helligholder efter deres maade tre dage; efter den tid begynder da ogsaa deres aars- må-ning. Disse holde sig altsaa den famle stil og( tid eiterrettelig og vil ei vi e af den gjorte forandring.« Saa an haardna ket vedhængen ved den gamle tidsregning kjender man dog ogsaa fra andre kanter af landet. Endnu i 1852 fandtes der efter hvad residerende kapellan til Lindaas E. H. Holtermann fortæller, i det indre af Sandnes so n (Masfjorden) ikke saa faa, som troede, at den gamle juledag, den 12te fag efter jul eller 5te januar, var vigtigere og helligere end den ny. Masfjorden kirke, beliggende ved Sandnes, er en tømmer- kirke med 88O siddepladse, opbygget i 1846. Naar den ældre kirke er bygget, vides ikke. Ligesaalidt naar den er nedrevet. Gaarde fra nordvest mod sydoSt. Slidre, store og 1ille. Skyld 31.08. Største brug 3.96. Frøisæter. Skyld 13.ä8. Største brug 5—52. Risnes. Skyld 13.92. Største brug 6.69. Paa gaarden findes en del ujevnheder i fjeldet, der tidligere antoges at yære runer. Ved undersøgelse, anstillet af skolebestyrer Ben 1ksen, har det imidlertid vist sig, at ujevnhederne skyldes naturen. Hosteland. Skyld 23.(;8. Største brug 5.1ä. Bersvik, vest for Matrefjorden. Skyld 4—v3, ét brug. Skjeggedal. Skyld 4.34, ét brug. Aadnekvamme. Skyld 7.86. Største brug 4.42. Totland. Skyld 8.v2. De to største brug 4.B6 hver. Nørland. Skyld 13.49. Største brug 4.1V.