Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/420

LINDAAS HEBRE1). 415 I Lygre sogn. (Skreves i ældre tid ]Z:jgm sökn). Lygre ældre kirke var en trækirke med 23O siddepladse, opført i 1778. Den ældste kirke var opført før 1329 og nedrevet før 1777. Den nuværende kirke er en trækirke med 894 sidde- pladse, indviet i 1892. Den ældre kirke er saavidt vides nedrevet. Gaarde fra øst mod vest. Berg e, nord for Lygrefjorden. Skyld 6—1O— To brug 8.oä hver. Hundven, nord for Lygrefjorden. Skyld 14.s2. Største brug 3.v6. Paa Hundven og den nærliggende gaard Tveiteraas er der gravfe1ter. Paa det nærliggende fjeld Mulen er der levninger af en gammel bygde- borg. Fjeldet er ubestigeligt overalt undtagen ved den nordlige side og paa et enkelt punkt ved den vestlige side. Fjeldet har forøvrigt to toppe, er er adskilte ved en for-sænkning. Tvertover begge toppes nordskraaninger ligger der rester af mure. De, langs den nordlig1ste tofp, synes at have været de længste, antagelig omkring 90 m. Efter de ele a murene, der endnu staar nogenlunde urørte, at dømme, maa de rimeligvis have havt en høide af 2 m. og en lignende bredde. Murene bestaar af stene saa store, at en sterk mand kan løfte dem. Man kan fra fjeldets top se langt tilhavs. Paa det sted paa vestsiden, hvor man kan komme op, findes der i alle fald nu ikke mere rester af mure. Myksvold, øvre og nedre, vest for Lygrefjorden. Skyld 15.v1. De to største brug 3.27 og 3.2o. Beraas. Skyld 1O.3o. Største brug 3.38. Haukaas. Skyld 5.o4. Største brug 3.2Ö. — Tofting. Skyld 7.49. Største brug 3.22. Berfjord. Skyld 11.ä8. De to største brug 3.8ä og 8.68. Lygren, ytre og indre. paa Lygreøen. Skyld 48.24. De 7 største brug 4—79ɔ 4.74, 4.vvɔ 3.v5ɔ 3.Ö1, 3.å1 og 3.ä1. . Paa øen Lygren er der betydelige gravfelter. I 1878 var der — og er der maaske endnu — mange gravhauge. Her holdt kong Olaf Haraldssøn thing i 1026, da der paa Hernøerne var begaaet et mord paa hans hirdmand T oralf af Dimun, en søn af Sig- mund restessøn. 0nes. Nord for Lygrefjorden. Skyld 8—19— Største brug 3.ä4. Sletten paa Radøen. Skyld 7.w. Største brug 2.02. Gaarden tilhørte i begyndelsen af forrige aarhundrede Romsdals amt- mand Hans Li1lienskjo1d, der skrev sig til denne gaard og H(f:p paa Askøen. Tidligere havde den vistnok tilhørt— hans fader la mand Hans anssøn Smith der 1654 maa have udlagt gaarden i arv til sine §1ørn af 1ste ægteskab. ’ Mellingen paa Radøen. Skyld 16.so. Største brug 2.11. Mellingen tilhørte i de første decennier af det 18de aarhundrede Knud Geelmu(yden, senere sognepræste11 til Lindaas, mag. Ludvig Daae. I vort aar- hundre e var den en tid i familien Nicolls eie.