88 SØNDRE BERGE1“1HUS Anm. Det meste guld er dog“meget fint fordelt, saaledes, at man i regelen ikke engang kan opdage det i den udskeidede malm. Saadanne fint fordelte guldkorn kan paavises ad kemisk vei eller, naar kornene er-lidt større, derved, at det fint knuste gods udslemmes i vand ved omrøring, hvorved guldet paa grund af sin store tyngde først falder til bunds, medens bergartpulveret holder sig længere svævende og hældes af med vandet. Saadan „prøve- vaskning“ pleier man bekvemmest at foretage i et fladt bliktraug; til nød kan man hjælpe sig med en vaskevandsbolle. I stort kan man ogsaa udvinde guldet af den udskeidede malm paa den maade, at malmen først knuses (i pukverk), hvorefter det dels behandles ved vaskning (opberedning), og dels derved, at man lader det i vand opslemmede knuste gods, hvor guldet flyder langs bunden, glide hen over kviksølv eHer kobberplader belagte (amalgamerede) med kviksølv. Guldet optages derved af kviksølvet og udvindes endelig deraf paa den maade, at kviksølvet afdestil- leres (forflygtiges bort ved opvarmning). For at drift paa guldførende kvartsgange skal kunne lønne sig, maa selve kvartsgangen, i tilstrækkelig mægtighed, kunne følges i mindst 50—1O0 m.s længde, og den maa nogenlunde jævnt føre en tilstrækkelig mængde guld. Af alt det udskudte gods maa man kunne udbringe mindst fjerdeparten eller tredieparten som „malm“, med en gjennemsnitlig gehalt af mindst 7 til 1O, helst mindst 15 gram guld pr. ton, svarende efter engelsk regning til 1Z4 til 1f2 unse pr. ton’*. Under vanskelige lokale forhold (f. eks. smale gange, ikke adgang til billig kraft o.. s. v.) maa den gjen- nemsnitlige gehalt være endnu høiere, hvis driften skal bære sig. Paa Bømmeløen har den udvundne ’ guldgehalt ved 0skar- Selskabets gruber efter opgivende i det gods, som passerer knus- Verket, oftest beløbet sig til 6.3—11.6 gram guld pr. ton (fra en enkelt grube kun 3.ä gram), vekslende efter de forskjellige gange og i de forskjellige aar. Guldgehalten paa Bømmeløen har saale- des vist sig saa lav, at det i alle fald kun er et ganske lidet faatal af gange. som ved fornuftig drift skulde kunne lønne sig. I hvilken udstrækning en med kyndighed ledet drift paa Bøm- meløens guldgange skulde have betingelse for at bære sig, kan for tiden ikke endelig afgjøres, bl. a. af den grund, at udviklingen af berg-verksdriften paa Bømmeløen allerede fra først af kom i uheldig gjænge, saa at den meste drift snart maatte nedlægges. Da guldfundene paa Bømmeløen blev kjendt, opstod der nem- lig ikke alene der i trakten, men over det hele land en ren „guld-
.
” Smaa gu1dgehalter angives oftest i gram pr. metrisk ton (1 ton = 1000 kg.; 1 kg. = 1000 gram), eller efter engelsk vægl;tsystem i unse og penny- weight pr. engelsk ton (1 engelsk ton = 1016 g.; 1 unse = 20 penny- “ weights; 1 pennyweight = 24 grains; 1 unse svarende til 31 gram i metrisk vægt). Altsaa: 0.1 % = 1 kg. pr. ton = 32.v unser pr. engelsk ton. — 0.oo1 %= 10 gr. pr. ton= Z3 unse pr. engelsk ton. Hos os regnede man tidligere i mark og lod pr. ctn. (1 ctn. = 100 pund; 1 pund = 2 mark; 1 mark = 16 lod). Jeg-kg. rent guld koster kr. 2480.
