Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/435

430 SøN1)RE BERGENHUS AmT. 1824 en opreist konkav sten paa lidt over 2 m.s høide. Paa Hopland staar der en 2 m. høi bautasten. I nærheden stod der i sin tid en bautasten, der omkring 179O blev lagt som bro over en bæk, hvor den endnu ligger. Den er henved 4 m. lang. Paa Vatne staar eller stod for faa aar siden en 2 m. høi bautasten, og i 1853 blev der bortta§—et en nærliggende lidt over 3 m. høi bautasten og kjørt hen til gaarden. ieren har imidlertid afstaaet den til Bergens filialafdeling for norske fortidsmindesmærkers bevaring, og stenen er gjenreist paa sin plads. — I nærheden af Seim ligger en haug opkastet af jord. Traditionen vil vide, at det skal være Haakon Adelstensfostres gravhaug. Ifølge Snorre Sturlassøn blev kong Haakon hauglagt i sin rustning og sine klæder og med sverdet Kvernbit ved sin side. De rester, der er igjen af haugen, blev i 1879 udgravede af konservator Lorange, skolebestyrer Bendixen og kand. Ross. De fandt dog ikke andet end en smule kul i haugen. Der var den gang intet spor af tidligere udgravning.er; forhen var haugen imidlertid meget større. Al den jord, der ti ligere avde dannet den egent- lige haug, var ført ud over den nærmeste skraaning. Ifølge Stiftamtmand Christies indberetning 1824 skulde haugen have været saa godt som urørt i begyndelsen af aarhundredet, men senere lidt efter lidt være bleven ud- jævn“et for at tjene til“ aker. Det er altsaa muligt, om end ikke sandsynligt, at kongens lig kan have ligget i den øvre del af haugen, og at denne i tid- ligere tider‘kan have været plyndret, uden at man nu kan se spor af den tidligere udgravning. Haugen blev efter den sidste udgravning saavidt mu- ligt sat i sin oprindelige stand. Paa haugen blev sat en bautasten. Gaarden var kongsgaard i Harald Haarfagers og eftermænds tid. Efter at Haakon Ade1stensfostre var bleven dødelig saaret i slaget paa Fitje og var afgaaet ved døden paa den saakaldte Haal(onsheller (gaarden Helleren i Askøen herred paa halvøen syd for Bergen) blev han altsaa efter traditionen jordet her i den saakaldte kongshaug. Efter reformationen tilhørte gaarden den rige’magnat Erik 0ttesøn Rosenkrands, der var befalin smand over Bergenhus len 156O—68 og døde som dansk rigsraad 1575. Fgra ham gik gaarden over til datteren Anna Eriksdatter Rosenkrands († 1618), der var gift med Frans RanZow, o derefter til hendes sønner Fredrik og Heinrich RanZow til Schøneweide i åolstein, der eiede den endnu i 1648. Kort efter kom den ind under statholder Hannibal Sehesteds jordegods, og denne erholdt under 20de juni 1649 tillige birkeret over denne og flere andre aarde samt kaldsret til l:[ammer prgd. m. v. Efter Hannibal Sehesteds fald kom gaarden tilbage til kronen, hvorpaa den først bortforpagtedes, senere over- droges til bergamtsraad og postdirektør SeliuS Marselius. Af denne solgtes gaarden 1661 til generaltoldforvalter nordenfjelds Herman Garmann, der døde 3die april 1674 som første magistratspræsident i Bergen. Gaarden gik derefter over til sønnen Kristofer, der var sogneprest til 0s, og efter dennes død g721) til generaltoldforvalter Johan Garmann, der døde 173O. Gaarden hav e da tabt sine sædegaardsrettigheder. Helland. Skyld 7.47. Største brug 3.8å. E1Saas, nordre og Søndre. Skyld 9.20( Største brug 3.6o. OkS e, store og li1le. Skyld 20—76— De 4 største brug 3.21 hver. Paa Okse og de omkrin liggende gaarde findes de nordligste vildt- voksende bøgeskoge i Norge. iængere nord er der kun enkelte trær. Lun- dens er smukke, men overalt blandet med andre trær. De sværeste er des- værre nu udhuggen Dog findes der endnu enkelte trær paa 2 å 3 meters Omfang Der er mange ungtrær, og skogen saar sig selv. Hist og her kom- mer enlige bøge frem.