GEOLOGI. 39 feber“. Der dannedes snart en hel del af hinanden uafhængige selskaber, hvoraf hvert enkelt kun havde stærkt opstykkede fe1ter. En samlet undersøgelse og samlet drift paa de bedste forekomster, med forholdsvis billige anlæg og enkel administration, var saaledes omtrent paa forhaand afskaaren. De a;Herfleste Selskaber gik alle- rede efter et par aars forløb til grunde. Det vigtigste oprindelige selskab, nemlig det engelske „0scar mining (3o.“, som forøvrigt er bleven omkonstrueret gjentagende gange i aarenes løb, og som nu. bærer navnet „Bømmeløens Gold ()o.“, holder dog —fremdeles driften QZedlige;„ alt i alt har produktionen ved dette verlíiÎ)elølîeF sig tîÌ noget over 1OO kg. rent guld til samlet bruttoværdi noget over IZ4 mi11. kr. — Et større norsk selskab „Bømmeløens forenede grube- kompagnier“ indstillede sit arbeide efter faa aars forløb. — En af de mest lovende gange, HaugeSundSgangen, har paa grund af til- fældige forretningsforhold hidtil ikke været gjenstand for nogen mere omfattende bergverksdrift. . B. Kis— og kobbermalmforekomSter. I Søndhordland findes et stort drag af kis— og kobberforekomster, fra Bømmeløen og søndre del af Bremsnæslandet i sydveSt, over Storen, Huglen, TysnæSøen og Ølve til Vara1dsøen i nordost. Lignende forekom- ster optræder ogsaa ved Alversund samt kanske paa endnu flere steder„ inden amtet. “DiSse malmfelter fører de ksportkis), med høi svovlgeha1t (ca. 45 0Z0) og forholdsvis lav kobbergehalt (fra kun brøkdel af 0Z0 op til 3—4 0Z0), og dels kobbermalm, med 5 0Z0 kob- ber eller deroVer. Undertiden indgaar ogsaa ved disse gruber en del jernmalm. E De vigtigste hidhørende gruber og skjærp er: Flere skjærp paa Bømmeløen (Vaagø, Tresvik, Kulleseid) og paa Bremsnæsøen (Saxeid, Rauklev, Alfsvaag, Halderaker, Fy1kes- næs) samt Lindøens grube. Guldberg grube nær Lervik paa Storen (tre større nyrer. hvoraf det største var 34 m. langt, 12 m. bredt og 8 m. høit, og som leverede 6—7000 tons ganske kobberrig malm; blev drevet i 186O—aarene). Þ Videre paa Storen: Rødklev, Li1le1ie, Rosnæs og Nysæter (enkelte af disse ogsaa drevne i de senere aar). l Tveit grube paa Huglen (drevet under Vigsnæs verk). Skjellevik og øvrige skjærp paa Tysnæsøen. J ernsmauget, Dyraasen, Dalemyr, Gravdal grube med flere i Ølve og Hat1estranden, annekser til Kvindherred. (Her tidligere Kristiansgaves kobberverk; enkelte af gruberne ogsaa drevne i de senere aar). ’ r Valaheiens grube samt flere øvrige gruber og skjærp (Ny- “gruben, Sandvikfjeld, Hisdalen, Haukenæs, Svindland) paa Varald- søen. — Den største af alle gruber i Søndre Bergenhus amt er Valaheiens grube. hvor i aarene 1865—88 er blevet produceret ialt
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/44
Denne siden er ikke korrekturlest