Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/447

442 SøN1)RE BERGENHUs Anm. StørSt er Askvandet, 2.oo km.2,“ og Hopevand 0.6ä km.2, begge paa Askøen, samt Storevand paa fastlandet 1.oo km.2 Fisket. Der findes en del ørret i vandene. I vandene i Gravdalen og ved Alvøen paa fastlandet samt i Askvandet paa Ask- øen findes desuden gjedde. Myrer. Der findes talrige torvmyrer i herredet, men for det meste af ringe udstrækning. Størst er myrene paa den nordvest- lige del af Askøen paa grænsen mod Herlø. Kyst og fij0rde. Hjeltefjorden er mellem Askøen og Sai- torøen 8 a 4 km. bred og 207 m. dyb. Den sender ind i Askøen tre bugter og fjorde, Langøsund, Daavangervaag og Hauglandsosen. Daav.angervaag, er 4 km. lang, 1Z2 km. bred og i sit midterste parti 128 m. dyb. Hauglandsosen er 5 km. lang, 2 a 3 km. bred og 179 m. dyb i sit yderste parti og 117 m. dyb i sit inderste. Langøsund er mindre betydeligt. W Sundet mellem Askøen og lille Sartor er l km. bredt og 151 m. dybt og mellem Askøen og fastlandet syd for Askøen 1 km. bredt og fra 143 m. dybt i det vestlige til 348 i det øst- ligste. Sundet mellem fastlandet og lille Sartor er 1Z2 a 1 km. bredt og 85 til 10O m. dybt. Sundet mellem Askøen og fastlandet syd tor denne er ilde bery(gtet for sine slemme kastevinde. Ligeoverfor Strudshavn ligger Kjøkkelvi . Man havde ifølge Peder Claussøn (1632) om dette sted et mundheld: »Stryg for Kiøckelvig.( Der gaar sterk strøm ti sundene syd og vest for Bergen. I leden syd for Bergen gaar strømmen i regelen sydover ved ebbe og nordover ved flod. . Vatlestrømmen mellem fastlandet i øst og lille Sartor og Bjørø i vest er bekjendt som en strid og farlig strøm. Her hændte det for faa aar siden, at to dampskibe omtrent samtidig strandede i magsveir paa grund af den stride strømsætning. Farvandet er i det heletaget rent. I s f o rh old en e er aldrig hindrende for skibsfarten. I 1637 var dog vinteren saa kold, at man kunde gaa over isen fra Bergen til Askøen. A K0mmunikati0ner— 1) Paa Askøen gaar der bygdevei tildels god og nybygget fra Ask til Follesø. 2) Fra denne vei gaar der ved Kleppestø af en bygdevei nordover til Krokaasvaag. — 3) Fra vei l gaar der ved Kleppe af en god jævntskraanende bygdevei sydover til Strudshavn. 4) Fra Ravnanger gaar der en ganske kort bygdevei ned til Haug1andsosen.