Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/449

Denne siden er ikke korrekturlest

444 SØNDRE BEB—GENHUS A1s1T. viligeret person eller ikke. Ved høiesteretsdom af 9de juni 1826 er det be- stemt, at skattefriheden skal bestaa i godtgjørelse af ophævede ældre skatter samt af leding, saa længe denne bør svares af gaarden. H0p. Skyld 26.61. Største brug l5.—Y1. Her er eller var for nogle aar siden i nærheden af husene en haug, kaldet Kongshaugen. Hop tilhørte oprindelig lagstolens gods, men blev i1651 lagmand Hans Hanssøn Smiths eiendom. Efter hans død tilfaldt den sønnen, Romsdals senere amtmand Hans Lillienskiold. Den omtales i en beskrivelse over Ber- gens stift af 1714 som en herlig gaard. Efter Lillienskjolds død (1703) gik den over til lag1nand Nils Knag, — han kaldte sig, efter at han i 1721 var bleven adlet, de Knagenhjelm, — som boede her. I 1880 tilhørte den kjøb- mand Johan Nicolaysen. Hovedbygningen er nu indkjøbt til hotel. Strudshavn. Skyld 15.10. Største brug 3.3V. Her er et strandsted, hvor der bor 300 mennesker. En stor del af befolkningen er fiskeopkjøbere, der optræder som mel- lemmænd mellem fiskerne paa de fjernere liggende øer og kjøberne i Bergen. Follesø. Skyld 18.oo. Største brug 1.P;8. g Her er der et strandsted, hvor der bor 308 mennesker. Befolkningen bestaar for størstedelen af fiskere. Mændene drager tilhavs og fiSker, medens kvinderne reiser til Bergen og sælger fisken. Der skal herske megen velstand paa stedet. Nordost for StrudShavn ligger det historisk bekjendte Sted, Florevaag. Paa fastlandet. Kjøkkelvik. Skyld 15.38. Største brug 3.1Ö. Her ligger to petroleumsbeholdere, der skal være de største i-landet. Loddefjord. Skyld 11.96. Største brug 5.22. Alvøen. Skyld 22.91. Største brug 22.34. p I 1625, da stedet sandsynligvis var ubeboet, tilhørte det Bergens dom- kapitel, men i det følgende aar erholdt tre Bergens-borgere, Klaus Ratkens, Johan Bundi og læsemester Hans Søfrenssøn, kgl. bevilling paa en korn- mølle, som de her paa kapitlets grund havde ladet opføre, og kort efter fik Klaus Ratkens og Johan Bundi tillige brev paa at anlægge en krudtmølle. Allerede et par aar efter sprang imidlertid krudtmøllen i luften. Den der staaende rugmølle blev ogsaa opbrændt. I de følgende 103 aar høres der intet om anlæg her, men ved aar 173—l — samme aar Kongsberg fik sin krudtmølle — oprettedes krudtverket paany af assessor Hanssen. l aaret 1739 blev stedet tilligemed andet af assessor Hanssens jordegods overtaget som kon elig eiendom af det offentli e, men afhændedes snart til Klaus Schram. Efter at denne var afgaaet veg døden, solgte hans enke i 1742 eiendommen til Kristofler Garmann. Samme aar fik krudtverket nye privilegier. (Meddelte i Thaarups magaZin II, 134). Gar- mann solgte eiendommen til kjøbmand i Bergen Didrik Jansen Fasmer,i hvis families eie den senere har været. Fasmer, der maa have været en driftig og energisk mand, lod krudtmøllen, der atter var s runget i luften under hans formand, istandsætte, men paa grund af forskjeIllige uheld — i 1768 brændte saaledes krudtmøllen paany — var udbyttet kun ringe til trods for, at han erholdt leverance baade til land— og Sømilitæretaten I 1770 gik Alvøen ved arv over til Didrik Fasmers brodersøn Jan Henrikssøn Fasmer,

               —C

VJJÏÏËÎ

j1—Ó’‘

c