40 søm)BE BERGENHUS A1uT. 172,000 tons exportkis (med ganske lav kobbergehalt); gruben er nu nedlagt Kisen forekommer i regelen i lineal-, linse— eHer klumpformige masser i de ovenfor nævnte glinsende skifere, næsten overalt paa- viSe1ig nær saussuritgabbro. . Af anden art er svovlkisforekomsten ved Lindvik skjærp paa Vestsiden af Sørfjorden i Hardanger; kisen findes her i graa gneis. O. Nikkelmalmf0rek0mSter. Ved Nonaas nær Lonevaagen iHosanger præstegjæld paa Osterøen findes en hel del fore- komSter af nikkelholdig magnetkis, hvor man havde nogen drift i 1883—9O. Nikkelgehalten i ren, udplukket kis kan her gaa op 6—8 0Z0. hvilket efter vore forhold er meget høit; den vanlige skeidemalm holdt 2—3 0Z0, hvilket ligeledes regnes for at være ganske tilfredsstillende. Som ved “ vore øvrige nikke1forekomster optræder ogsaa her malmen i forbindelse med en gabbrobergart (norit). Ikke nogen af de to“ forfattere af denne artikel har været paa stedet, saa vi ikke kan udtale os om forekomstens betydning; men efter meddelte oplysninger vil Vi ikke undlade at paapege, at der ialle fald kan være en mulighed for, at forekomsten er driv- værdig, dersom ikke prisen paa nikkel synker lavere end nu. D. J ernmalmf0rek0mSter. Som allerede ovenfor omtalt, findes paa enkelte af de ovennævnte kis— og kobberforekomster en del jernmalm (magnetjern); undertiden er denne endog aldeles over- veiende, saa forekomsterne gaar over til at være jernmalmgruber. Af saadanne kan nævnes J ernsmauget grube i Ølve (drevet om- kring 1870). A Af ganske anden art er nogle forekomster af titanrig jernmalm i gabbro, eks. Bogstø i Skonevig,.og i labradorsten, eks. Lyse- knappen paa Radø nord for Bergen. — c c
- VI. Nyttige bergarter.
A. Tag-skifer og helleskifer findes paa mange steder i am- tet, i størst udstrækning paa Voss; videre i Eikelandsfjorden i Fuse samt hellebrud desuden ved Solesnæs og Urhelle i J onda1, ved Ome i Strandebarm o. s. v. — Paa Voss ligger de fleste brud af tagskifer paa begge sider af Lønevandet, paa østsiden paa gaardene Lemme, Nordheim, Nekvitne og Opkvitne, og paa Vestsiden paa gaardene Løne, Stoup og Saue; desuden ved gaar- den Moen. De største brud — paa Lønevandets østside ligger paa en Strækning af næsten 2 km. mellem OpkVitne (165 m. over haVet) og Lemme (410 m. o. h.); skiferfladerne skraaner som dalsiden. med ganske Svagt fald. «Ved Nordheim er inden en skifermægtig- hed af 22 m. omkring en trediepart brugbar sten. Vosseskiferen er tykkere og grovere end Valdersskiferen og er baade i farve og godhed ringere end denne; omvendt ligger den under meget gun-
