Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/455

450 søm)aE Vande. Der findes en vand paa grænsen af Sund kommer Kværnevand O.ä5 vande er ubetydelige. Intet FiSket. Der findes en BERGENHUS Anm. hel del vande i herredet. Korelen er temmelig stort, 3.1 km.2 Dernæst km.2, nordenfor Korelen. De øvrige af dem naar op til 0.4 km.2 del ørret i vasdragene; men fersk- vandSfisket spiller ingensomhelst rolle i herredet. ’ Myrer. Der findes mange myrer i herredet, skjønt ingen særdeles betydelig. Der er stor rigdom paa torv i dem. Kyst og fjerde m. v. Saavel fjorden øst for Sartor som havet paa Vestsiden sender flere trange poller og fjorde ind i dem. De vigtigste er: l) Nesosen, der trænger ind fra havet paa græn- sen af Fjeld og Sund mellem smaaøerne i nord og Sartor i syd og derpaa gjennem den smale Strømha1s under navn af Fje1dpo1len fortsætter som en snever fjord, der trænger dybt ind i Sartorøen. længde omtrent 1O km.,j og 2) Skogsvaagen, der trænger sig ind fra fjorden paa den modsatte side af øen og danner grænsen mellem Sund og Austevold. Længde 4 km. Disse fjerde skil- les kun ved et ganske lavt, 1 km. bredt eide, og de deler saaledes øen næsten i to. Længere mod nord trænger et par andre snevre, 3 km. lange poller ind i herredet fra Hjeltefjorden. Af disse gaar den nordligste ind i øen i sydlig retning, den syd- ligste, der ligger nord for Skogsvaagen, i sydvestlig retning. W Sundet mellem store og lille Sartor heder Bildøsund og skal være af Stor betydning for fisket, da det med lethed kan afspærres og store fiskemængder strømmer hid om sommeren. For at lette afspærringen har fiskerne opført en Stor stendæmning i løbet mel- lem Bildøen og lille Sartor. Her skal ogsaa hyppig kunne fanges en stor mængde — indtil 1000 stykker —— springhval. Flere af sundene paa Vestsiden af Sartor er saa grunde, at de kun kan befares med baad ved flod, men ikke ved fjære. K0mmunikati0ner. Fra bugten ligeoverfor Bildø paa øst- siden af store Sartor gaar der en bygdevei forbi Fjeld kirke til Møvik paa Vestsiden af øen. V F Merkelige gaarde og steder. (Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 2 mark eller mere, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 3000 kr. eller derover.) Fjeld sogn. g (Hed i middelalderen Sotrar sökn). . Fjeld kirke er en tøn1merkirke med 700 siddepladse, opført 1 1874. En ældre kirke blev bygget omkring 1795. Naar den