Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/46

Denne siden er ikke korrekturlest

“ GEoLoG1. 41 stigere transportbetingelser og kan derfor leveres billigere. Stenen transporteres ved lauparStreng fra bruddene ned til Lønevandet. Den bruges hovedsagalig som ovale „lapheller“ og firkantede „rude- heller“ (de sidste størst). Den aarlige produktion har været 200 jernbanevogne paa 5 tons, altsaa 1000 tons. VosSeskiferen indtager en plads i lagrækken netop paa græn- sen mellem de glinsende skifere og den yngre gneisformation, lavest i denne sidste; som ovenfor nævnt findes den yngre gneisi stor udbredelse i amtet, men det er ikke overalt, at den nedtil begynder med tagskifer. ’ Dette er dog tilfælde ogsaa paa andre steder end paa VoSs; saaledes har man noget større tagskiferbrud i Eik1andsfjorden i Fuse. hvor dog den aarlige produktion neppe kan anslaaes til over 2000 m.2 skifer. Desuden er tagskifer paavist paa flere gaarde i Haalandsdalen, i Strandvik o. S. v. De vigtigste brud paa helleskifer inden amtet har man ved Solesnæs og Urhelle, omtrent 5 km. nordenfor J ondal; denne skifer, som er mørk med store glimmerskjæl. er en glimmerSkifer, som tilhører grundfjeldet. Mægtigheden af den brugbare sten gaar undertiden næsten op til 2O m. Den giver tykke, tunge, men holdbare plader, som anvendes dels til fortougsheller og dels til helletag. — Ved Urhelle arbeider man paa et kolossalt nedraset fjeldstykke. — Dimensionerne af hellerne er fra 24 til 4 stykker paa 1 kvadratfavn. “ — Produktionen af fortougssten (som betales med 1 kr. pr. m.2) og platningssten er 8000 til 1O O0O m.2 aarlig; derhos 5OO m.2 heller til tag. Lignende helleskiferbrud findes ogsaa ved Stationen Heldal paa Vossebanen og ved gaarden Ome i Strandebarm. For nærmere enkeltheder om tagskifer og heller inden amtet henvises til prof. A. Hellands arbeide „Tagskifer, heller og veg- stene“ (Kristiania, 1893; s. 46—52 og 71—74), fra hvilken bog ovenstaaende oplysninger er hentede. “ B. Veg-sten (eller klæbersten, grødsten) er kjendt paa en mængde steder inden amtet, navnlig i Samnanger, Os, Brudvik, Jondal, Ullensvang, Strandebarm, Ølve, Manger og Fane. Der har ved flere af disse steder været brudt vegsten til bygninger i Ber- gen (Haakonshallen, Norges bank, børsen, posthuset o. s. v.), men ingen af bruddene har hidtil vist sig at være af nogen større be- tydning. Vedrørende enkeltheder henvises til i Hellands ovenfor nævnte bog, S. 131+—138. O. Ma-rm0rlag findes paa flere steder i de yngre krystallinske skifere; navnlig paa Bergenshalvøen med omgivelser og paa øerne længere syd Vi amtet. Lagene er dog oftest lidet mægtige og mar- moren desuden i regelen af underordnet kvalitet. — Brud paa marmor er anlagt paa Salthellen ved Kvalvaag (Stolmen), hvor