Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/47

42 SØNDRE BERGENHUS Anm. marmoren benyttes til plader, gravmonumenter o. S. v.; videre ved Skaftun paa Osterøen, hvor hovedmassen af den udbrudte sten anvendes til kalkbrænding, noget dog ogsaa til gravmonumenter. Af øvrige marmorlag inden amtet kan nævneS: Ved Mosterhavn; finkornig, dels hvid og dels blaaliggraa, vatret marmor; temmelig stærkt opsprukket, saa den kun und- tagelsesvis falder i store blokke. Paa dette marmorlag har man et af de største kalkbrud i det vestlige Norge (det erindres, at marmor kun er en speciel benævnelse paa krystallinsk kalkSten). Paa den lille ø Hi1le, ca. 5 km. øst for Lervik; vakker, fin- kornig, dels hvid og dels lys rød1ig, vatret marmor; optræder kun i tynde lag. Lige ved Hop, syd for Bergen; vakker hvid marmor, men stærkt opspaltet og kun i temmelig tynde lag. Ytre Hisdal ved Trengereid; marmoren her kan muligens be- nyttes. ’ Videre findes marmor: paa Møksterøerne søndenfor Kors- fjorden; ved Vikanæs paa Storen; Haukanæs og flere andre steder paa Huglen og Skorpen; desuden paa adskillige andre steder inden amtet (se de geologiske detailkarter, hvor marmoren er afsat med blaa farve). W— D. Af graniter inden amtet kan nævnes en ganske vakker hvid granit i Utne. Geologisk literatur— Næ1—mere oplysninger om forho1de, der indgaar under amtets geologi, vil navnlig findes i følgende arbeider: Til afsnittene I, II og III. O. F. Naumann. Beyträge Zur Kenntniss Norwegens (samlet ved rei- ser 1821 og 1822). Leipzig 1824 (med det første geologiske kart over Bergens halvø). B. M. Keilhau. Flere afsnit i Gæa norvegica. 1838—50. Navnlig i tredie hefte, fra 1850. T. Dahll. Thelemarkens Geologi (omhandler ogsaa Hardangervidda). Nyt magaZin for naturvidenskaberne, B. 11, 1861. Th. Hiortdahl og M. Irgens. Geologiske undersøgelser i Bergens omegn. Universitetsprogram 1862. T 1 Th. Kjerulf. Spredte bemerkninger i hans verk »Udsigt over det sydlige Norges geologi«. 1879. T. Ch. Thomassen. Geologiske undersøgelser paa Folgefonnens halvø. Nyt magaZin for naturvidenskaberne, B. 24, 1879. H. Reusch. Silu1—fossiler og pressede konglomerater iBergensskiferne. Universitetsprogram 1882. — Bømmeløen og Karmøen med omgivelser. 1888. W. O. Brøgger. Lagfølgen paa Hardangervidda og den saakaldte Høifjeldskvarts. 1893. Til afsnit IV. S. A. Sexe. Om Snebræen Folgefonn. Universitetspro am 1864. — Mærker efter en Istid i Omegnen af Hardanger-ijorden. Igiversitets- program 1866. Th. Kjerulf. Om Skuringsmærker, Glacialformation og Terrasser. Univ.— rogram. 1871. — Et stykke geografi i Norge. Kristiania Videnskabs- selskabs Forhandlinger, 1876. — Videre bemerkninger i hans »Udsigt», 1879. A. He1land. Die glaciale BiJdung der Fjorde und Alpenseen in Nor- wegen. Poggendorfs Annalen, B. 146, 1872. — Om en stigning af landet ved