Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/48

GEoI.oGI. 43 Hardangerfjorden i en geologisk særdeles nær tid. Om Botner og Sække- dale. Begge i Geo1ogiska Föreningens Förhandlingar (Stockholm) B. 2, 1874 og 75. — Om beliggenheder af moræner og terrasser foran mange indsøer. Om dannelsen af iZjordene, fZjorddalene, indsøer-ne og havbankerne. Begge i Ofversigt af k l. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar (Stockholm) B. 32, 1875. — Om inåsøerne i Italien og fjordene i Norge. Archiv for mathematik og naturvidenskab,“ B. 2, 1877. — Desuden flere afhand1inger i Turistfor- eningens Aarbog. — J ordbunden i Norge. Kristiania 1893. Til afsnit V og VI. A. Helland. Er-tsforekomster i Søndhordland. Nyt magaZin for natur- videnskaberne, B. 18, 1871. — Guldet paa Bømmeløen. Kristiania 1884. Ogsaa Reusch’s ovenfor nævnte arbeide om Bømmeløen, Storen, Tys- næs, Vara1dsø o. s. v. I. H. L. Vogt. Varaldsøens kisfelt. (Norske ertsforekomster, 2den række, 1887). Archiv for mathematik og naturvidenskab, B. 12, 1887. A. Hel1and. Tagskifere. heller og vegstene. Kristiania 1893. Geologiske karter over større eller mindre dele af amtet findes i de ovenfor nævnte arbeider af Naumann (Bergenshalvøen)„ Hiortdahl og Irgens (ligesaa), Reusch, Bergensskiferne (sy lige del af Bergenshalvøen), Reusch, Bømmeløen og Karmøen (partiet me lem Bergensha1vøen og amtets søndre grænse); Thomassen (Folgefonnens halvø). Særskilt udgivne er de to geologiske rektangelkarter, Bergen og Hans (maalestok 1:100.000). Se derhos ogsaa geologisk oversigtskart over det sydlige Norge, af Th. K jer1(1lf, 1878 (maalestok 1:1 mill). V e k S t I i v. (Ar A. B1y1;t). Foruden skrevne optegnelser er væsentlig benyttet følgende litteratur: M. N. Blytt og A. Blytt: »Norges Flora» I—III med ti1lægshefte. Kr.ania 1861—1876. A. Blytt: »Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Ud- bredelse i Norge.» Kr.ania vid.—selsk. forh. 1882 no. 1. 1886 no. 7. 1892 no. 3. S. C. Sommerfelt: Bemærkninger paa en botanisk Excursion til Bergens Stift. (Magi f. Natv. IX. Kr.ania 1828). M. N. Blytt: Indberet- ning om en botanis Reise i Sommeren 1833. (Mag. f. Natv. XII. Kr.ania 1836). J . M. Norman: Botanisk Reise i et Strøg af Kysten mellem Stavan- ger og Bergen fra ca. 590 12’ n. B. til ca. 600 8‘ n. B. (Nyt Mag. f. Natv. VIH. Kr.ania 1855). g Ifølge Helland (Jordbunden i N orge, Norges geologiske Under- søgelse no. 9) er af amtets areal 84 procent udmark (sne og is, snaufje1d, myr), 13 proc. er dækket af skov, og kun 3 er ager og eng. Især i amtets indre dele er der meget høifjeld, som ligger over skovgrænsen, men ogsaa den ydre kyst er for størstedelen nøgen og skovbar. I fortiden har der været mere skov. Derom vidner rødder baade af fure og løvtrær, som findes i torven saavel ovenfor den nuværende trægrænse som ude paa den nøgne kyst. Helland angiver ogsaa det indbyrdes forhold mellem mængden af løvskov og barSkov. Af bartrær er furen almindelig i amtet. Foruden birken, som er det hyppigste løvtræ, findes ogsaa hyppig Or (baade graaor og svartor), asp, hæg, rogn; disse gaar, paa svartoren nær, alle op